Foto Amazone Prime

Ny serie om det at være anderledes

Af Tejs Ellesøe 16. november 2022

I denne uge er det Transgender Awareness Week, og Amazone Prime  Video har en helt særlig serie, der hedder Prisma. Den er kommet i år, og den er absolut værd at se.  

Streamingtjenesternes kamp om LGBT+ segmentet er bestemt ikke til at tage fejl af: De sender alle deres unikke serier ud til brugerne.

Vi har alle kunnet følge med i Young Royals på Netflix. Den havde premiere sidste sommer og tog meget hurtigt folk med storm. Folk var så vilde med den, at der lige er kommet en sæson 2. Ligeledes kunne man følge med i en spin-off af "Love, Simon," Love, Victor, som oprindelig var streamingtjenesten Hulu’s, men som blev vist på Disney+. På HBO Max var det It’s a Sin.

Amazone Prime Video er bestemt også med, og for år tilbage havde de premiere på deres originale serie; Transparent, som handler om en mand, en far i den modne alder, der springer ud som transkønnet – dog ikke helt uden problemer.  

Nu forsætter Amazone Prime stilen med den helt nye serie Prisma, som kom tilbage i august.

Prisma er skrevet og instrueret af den italienske TV-producent Ludovico Bessegato, der har været i brancen siden 2009. Bessegato blev utroligt populær, efter at han adopterede den norske hit-serie Skam, som gik på DR TV, og lavede sin egen version, Skam Italy, som havde sæsonpremiere på sin 5. sæson tilbage i september.

Prisma er en serie af den slags, man sluger på en dag. Der er 8 afsnit, og de er på hver ca. 40 minutter.

Hvad handler Prisma om
Prisma er helt sikkert en coming-of-age serie. Den handler om de enæggede tvillinger Marco og Andrea og deres venner, der hver især har en kamp for at finde egen identitet. 

Marco og Andrea spilles begge af den italienske skuespiller Mattia Carrano, som også debuterer i denne serie. De to drenge har lige fejret deres XX års fødselsdag, Marco er den mere stille og introverte fyr, som mest holder sig for sig selv og ikke tør tale med pigerne. Andrea er hans diametrale modsætning: Han snakker med alle, sælger stoffer, og så har han lige haft en kæreste, der hed Micol, men hun slog op med ham, da hun hellere ville være sammen med piger.

Da de starter i skolen efter sommerferien, skal Marco og Andrea gå i hver deres klasse.

Her opdager Andrea, at han skal være i samme klasse som Nina, hende der havde en affære med hans ex Micol, mens de datede. Han sidder meget og stirrer ud ad vinduet for at holde øje med sin bror, og kan se ham i den anden klasse. Marco har det bestemt heller ikke nemt, for mens han er hemmeligt forelsket i Carol, har han også problemer på svømmeholdet og kan ikke rigtigt komme i form, efter han blev skadet før sommeren.

Selvom Andrea har lovet familien, at det er slut med at sælge stoffer, og selvom han har bunker af penge, han har tjent på dem, så bruger han dem ikke rigtigt – i hvert fald lige til en dag, hvor han vil gøre noget godt for sig selv. Han køber noget dametøj, noget han aldrig har delt med nogen før, det er nemlig hans hemmelighed.

Se den på Amazon Prime, og se traileren her.
 


 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar