Copenhagen Pride skriver til Herrelandsholdet

Af Tejs Ellesøe 30. november 2022

VM kører for fulde udblæsning i det meget omdiskuterede Qatar – et land der har brugt mange milliarder på VM 2022, men får mere dårlig omtale end noget andet VM nogen sinde. Det skyldes bl.a. at simple menneskerettigheder og LGBT+ personers trivsel er – ja, en by i ørkenen. 

Fra kl. 16 i dag spillede Danmark VM fodboldkamp mod Australien, og Danmark har indtil nu ikke vist, at de går ind for One Love. Landstræner Kasper Hjulmand og Herrelandsholdet vil hellere fokusere på bolden frem for simple menneskerettigheder, men står det til Copenhagen Pride, så skal der nu andre bolde på banen.

I lørdags skød Copenhagen Pride deres nye kampagne ”I kan sige det hele – helt uden at sige noget” i luften, og med et brev til Kasper Hjulmand, DBU og Herrelandsholdet, håber de at der nu strammes op.

"Kære Herrelandshold 

I kan sige det hele – helt uden at sige noget

Det er ingen hemmelighed, at vi allesammen blev skuffet over FIFA’s beslutning om at droppe anførerarmbindet med det vigtigt budskab One Love.

Og det stikker lidt i vores regnbuefarvet hjerter, når i insisterer på kun at fokusere på fodbolden - for kan man overhovedet have øjnene på bolden når man lukker øjnene?

Vi har allerede set beviser på, at sportstjerner af jeres kaliber er i stand til at bakke op, uden at risikere sanktioner. Vi ved godt, at det ikke er nemt, men hvor der er vilje, er der vej. Bare spørg jeres tyske kolleger.

Eller i kunne spørge os.

For vi har faktisk et forslag som kræver en meget lille handling men har en kæmpe stor betydning.

Det her håndtegn er et universelt tegn på kærlighed i hele verden. Og hvis i laver det for åben skærm for eksempel mens i synger hele Danmarks nationalsang, På holdfotoet, når de scorer eller holder pressemøde, viser i os og resten af verden, at Danmarks drenge tror på, at kærligheden er lige for os alle-uanset hvem, men elsker og hvilket land kommer man befinder sig”.

Billedet nedenfor viser tegnsprogstegnet for ”Kærlighed” eller ”I love you”. Og hvis spillerne laver tegnet for åben skærm, kan de være med til at vise danskerne og LGBT+ personer verden over, at de tror på lige kærlighed for alle, uanset hvem man elsker.

”Vi har brug for pressens hjælp til at få det her budskab ned til spillerne i Qatar. For spillerne er det vigtigt at fokusere på fodbolden, men for os, går sport og menneskerettigheder hånd i hånd”, siger Lars Henriksen, politisk forperson for Copenhagen Pride og uddyber: ”Retten til frihed, tryghed og kærlighed bør ikke sættes på pause, fordi der skal spilles fodbold, men sporten kan tværtimod være et fantastisk redskab til at starte de her vigtige samtaler. Det kræver bare, at der er nogen, der er modige nok til at gå forrest.”

Copenhagen Pride understreger, at de ikke langer ud efter hverken DBU, landsholdet eller Hjulmand, men de ønsker at give dem en “håndsrækning” i form af et meget simpelt værktøj, som kan hjælpe spillerne med at vise deres støtte i en situation, hvor det ellers virker umuligt. Det har betydet utroligt meget for LGBT+ miljøet, når det danske hold har båret One Love anførerbindet, og når Kasper Hjulmand tidligere har udtalt sig om LGBT+ rettigheder og tilmed har vundet LGBT+ Danmarks pris som ”Årets Laks”. Derfor gør det også ondt, når de vælger ikke at vise deres støtte til dette års VM i Qatar.  

Kampagnen tæller desuden storskærmsplaceringer rundt omkring i København, som kommer til at køre indtil VM slutter. Budskaberne gik i luften i går, mandag, og kører bl.a. på Vesterport, Nørreport og Rådhuspladsen. 

“Vi håber og tror på, at det danske herrelandshold vil vise deres opbakning til alles ret til at leve frit og i tryghed. Som organisation ved vi, hvor vigtigt det er, at man viser mod og siger fra overfor uretfærdighed - også når det føles vanskeligt,”afslutter Lars Henriksen. 

 

       

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr