FotoAgnete Schlichtkrull DR-07100425

Reiley vinder billetten til Liverpool

Af Elvir Pelešević 11. februar 2023

I aften fik vi svar på, hvem der skal forsvare de danske farver ved verdens største musikkonkurrence – Eurovision - i Liverpool, som afholdes fra den 9. til den 13. maj i år. 

Det var Arena Næstved, som denne aften dannede rammer omkring Dansk Melodi Grand Prix 2023 eller det, som man også kalder årets største musikfest. Showet blev præsenteret af værterne Tina Müller, som også har løftet værtsrollen i 2021 og 2022, og stand-up komiker og tidligere radiovært Heino Hansen, som faktisk er født i Næstved. I pausen optrådte vinderne af Eurovision 2022 – det ukrainske band Kalush Orchestra. Det var tekniske problemer med afstemningen, som i øvrigt virkede forvirrende og ulogisk, der desværre tog alt for meget fokus fra showet og forvandlede spændingen til kaos og masser af ligegyldig snak. Kønt var det bestemt ikke, og man må snart håbe, at nogen i Danmarks Radio tager sig sammen, sluger sin faglige stolthed og erkender at Dansk Melodi Grand Prix har behov for en grundlæggende forandring - både i forhold til det musikalske og underholdningsmæssige indhold. Det hjælper ikke, at Danmarks Radio hvert år gentager, at de har lyttet til kritikken og at showet er blevet bedre end sidste år, når både virkeligheden og offentligheden taler imod. Så, mindre selvtilstrækkelighed og mere åbenhed og ydmyghed.

I alt 8 spritnye sange dystede om at retten til at repræsentere Danmark i Det Internationale Melodi Grand Prix (Eurovision), som finder sted i Liverpool i maj måned. Bland artisterne var der umiddelbart ikke nogen kendte navne, med mindre man på det sociale medie TikTok har stødt på Reiley fra Færøerne, hvor han har over ti millioner følgere. Desuden ved hardcore Eurovisionsfans formentligt, at Brynja, som udgør den ene halvdel af søsterduo Eyjaa, deltog i det islandske Melodi Grand Prix i 2020. Sangskriverfeltet bød på flere Eurovisionsgengangere: Thomas Buttenschøn, der selv endte på tredje pladsen i Dansk Melodi Grand Prix i 2021, Joy Deb, der har skrevet flere Eurovisionsbidrag og var også med til at skrive den svenske Eurovisionsvinder ”Heroes” fra 2015, Chief 1, der tidligere havde fundet Dansk Melodi Grand Prix fire gange og senest i 2022, Tim Schou, der repræsenterede Danmark ved Eurovision i 2011 med A Friend In London og Martin Skriver, der forsvarede de danske farver i konkurrencen i 2016 med Lighthouse X.

Deltagere:

1. Frederik Leopold – Stuck On You (Lasse Lindorf og Frederik Jyll)

2. Eyjaa – I Was Gonna Marry Him (Rasmus Olsen, Maria Broberg og Thomas Buttenschøn)

3. Mickey Skell – Glansbillede (Mickey Skell og Martin Bjelke)

4. maia maia – Beautiful Bullshit (Maia Maia, Niclas Lundin og Joy Deb)

5. Nicklas Sonne – Freedom (Nicklas Sonne)

6. Mariah LeBerg – Human (Mariyah LeBerg, Nermin Harambašić og Chief 1)

7. Søren Torpegaard Lund – Lige her (Tim Schou, Steven McClintock, Lasse Storm Olsen og Martin Skriver)

8. Reiley – Breaking My Heart (Reiley, Sivert Hjeltnes, Hilda Stenmalm og Bård Mathias Bonsaksen)

Vores læsere gav flest stemmer til Reiley (43%), efterfulgt af Eyjaa (22%) og Søren Torpegaard Lund og Nicklas Sonne (15% hver).

Indledende runde:

Disse 3 artister gik videre fra den indledende runde til superfinalen efter at alle seerstemmerne blev talt sammen: Mickey Skell, Reiley og Nicklas Sonne.

Finalerunde:

I finalerunden, hvor alle tidligere afgivne stemmer i øvrigt blev nulstillet, blev der introduceret en fagjury, hvis stemmer vægtede ligeså meget som seernes stemmer, dvs. 50-50. Fagjuryen bestod af: Emmelie de Forest, Annika Aakjær, Cutfather, Anders SG og Ole Tøpholm. Sammenlægningen af fagjuryens og seernes stemmer gav følgende slutresultat:

  1. Reiley (43% - heraf 28% af jurystemmer og 15% af seerstemmer)
  2. Nicklas Sonne (34% - heraf 14% af jurystemmer og 20% af seerstemmer)
  3. Mickey Skell (23% - heraf 8% af jurystemmer og 15% af seerstemmer)

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Den første forårstur – hvor skal vi tage hen? 

Rejs dig lykkelig – kan man egentlig det? Varmen og solen er med til at gøre dig gladere i sindet, så lider du...

Ja, foråret begyndet så småt at banke på, og selvom der umiddelbart er længe til...

Tag på rejsemesse og få inspiration 

2022 var året, hvor vi næsten havde lagt coronaen bag os, og med en fifty-fifty fordeling på at nogle stadig h...

Vi har for længst lagt sommeren bag os, og det kan på sin vis være trist nok, men man siger ...

En gennemgående sketch om den danske folkefest er en af de mange gode numre i årets Amager Revy.

Festlig revy på Amager

Årets Amager Revy er en festlig og sjov omgang med gode numre og gode skuespillere på scenen. 

24. mar
Næsten hele ensemblet på scenen i Den Jyske Operas udgave af Tryllefløjten.

Tryllefløjte uden meget tryl

Den Jyske Opera har sendt Mozarts populære opera Tryllefløjten på landevejen i familievenlig længde.

12. mar
Hele ensemblet i den satiriske musical om grundlæggeren af Ikea Ingvar! på Fredericia Musicalteater.

Svensk højsang i Ikea-musical på Fredericia Musicalteater

Det er friskt og befriende, at Fredericia Musicalteater kaster sig over den svensk/tyske musical Ingvar! om Ik...

12. mar
Neel Rønholt og Silas Holst er Sandy og Danny i den nyeste udgave af Grease med One & Only Company.

The One That I Want

One and Only har igen sat musicalklassikeren Grease på scenen, og det er en festlig og glad aften med gode præ...

12. mar