FotoEurovision.tv

Eurovision 2023: Danmark er ude ... igen!

Af Elvir Pelešević 11. maj 2023

For to dage siden fandt vi de første 10 finalister i den 67. udgave af Eurovision Song Contest, som i år afholdes i Liverpool. I aften dystede 16 lande om de 10 resterende adgangsbilletter til den store finale på lørdag. Danmark var også blandt dem. Desværre lykkedes det ikke den færøsk fødte Reiley at gå videre. 

Den anden semifinale blev for første gange, siden semifinalerne blev introduceret i Eurovisionen i 2004, åbnet af Danmark. Det var den 25-årige Reiley fra Færøerne, som fremførte nummeret ”Breaking My Heart”. Til forskel fra Dansk Melodi Grand Prix’s optræden, havde Reiley denne gang ingen dansere med. De blev erstattet af en roterende rumdeler, som viste en ny farve hver gang, han trådte ind i et nyt rum. Men lige lidt hjalp det. Reileys præstation var mildest sagt ikke overbevisende - hverken visuelt eller vokalt. Udover Reiley, var der også tre andre danskere, der var involveret i aftenens show. Thomas Stengaard og Marcus Winther-John har været med til at skrive Cyperns bidrag ”Break a Broken Heart”. Den kun 16-årige græske deltager, Victor Vernicos, har en dansk far og en græsk mor. 

Aftenens deltagerfelt var en pose blandede bolsjer. Der var plads til dramatiske ballader (Grækenland, Cypern, Albanien og Estland), poprocknumre (Australien, San Marino og Slovenien), samt eksperimenterende sange (Armenien, Georgien og Østrig). 

Alesha Dixon, Julia Sanina og Hannah Waddingham guidede os igennem aftenens show ligeså professionelt og underholdende som de gjorde i den første semifinale. I pausen imellem konkurrenceleden og annoncering af finalisterne blev seerne underholdt af bl.a. den ukrainske sangerinde Mariya Yaremchuk, som repræsenterede sit land i Eurovisionen tilbage i 2014, da konkurrencen blev afholdt i København. Hun optrådte sammen med rapperen OTOY og den 14-årige Zlata Dziunka, der tidligere repræsenterede Ukraine i Junior Eurovision Song Contest.

Deltagere:

  1. Danmark (Reiley – Breaking My Heart)
  2. Armenien (Brunette – Future Lover)
  3. Rumænien (D.G.T. – Off and On)
  4. Estland (Alika - Bridges)
  5. Belgien (Gustaph – Because of You)
  6. Cypern (Andrew Lambrou – Break a Broken Heart)
  7. Island (Dilja - Power)
  8. Grækenland (Victor Vernicos – What They Say )
  9. Polen (Blanka - Solo)
  10. Slovenien (Joker Out – Carpe Diem)
  11. Georgien (Echo - Iru)
  12. San Marino (Piqued Jacks – Like An Animal)
  13. Østrig (Teya & Salena – Who The Hell Is Edgar?)
  14. Albanien (Albina & Familja Kelmendi - Duje)
  15. Litauen (Monika Linkyte – Stay)
  16. Australien (Voyager – Promise)

Resultat:

I år har man indført en vigtig ændring i måden, hvorpå man vælger de 10 lander, der går videre til finalen fra semifinalerne. Hvor finalisterne tidligere blev fundet ved, at man lagde seernes og fagjuryernes stemmer sammen, har man denne gang valgt, at det kun er seerstemmer, der bestemmer semifinalernes udfald. De 10 lande, der gik videre fra den anden semifinale er (vilkårlig rækkefølge):

  1. Albanien
  2. Cypern
  3. Estland
  4. Belgien
  5. Østrig
  6. Litauen 
  7. Polen
  8. Australien
  9. Armenien
  10. Slovenien

På lørdag er der tid til den store finale – desværre uden dansk deltagelse. Sidst Danmark kvalificerede sig til den store Eurovision-finale var i 2019, da Leonora sang ”Love is Forever” i Tel Aviv. Til gengæld er vores nordiske ”brødre” - Norge, Sverige og Finland – stadigvæk med i konkurrencen, hvor især Sverige og Finland spås store chancer til at vinde årets Eurovision Song Contest.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Den første forårstur – hvor skal vi tage hen? 

Rejs dig lykkelig – kan man egentlig det? Varmen og solen er med til at gøre dig gladere i sindet, så lider du...

Ja, foråret begyndet så småt at banke på, og selvom der umiddelbart er længe til...

Queer Eye rammer New Orleans

Så er Queer Eye endelig tilbage, og der er denne gang blevet lagt nogle kræfter i. Det virker, som om de fem e...

26. maj
Der er mange smukke og opfindsomme scener i Det Kongelige Teaters store udendørsforestilling Ragnarok i Ulvedalene.

Flot tur i Ulvedalene

Ragnarok har nok aldrig været smukkere eller mere spektakulært end i Det Kongelige Teaters nye udendørsforesti...

22. maj
Samspillet er godt i mellem performeren Nova Duh og musikeren Josh Herring i kabareten The Disappeared på LiteraturHaus.

Sympatisk men rodet Queer Cabaret

Det altid spændende Down The Rabbit Hole Theatre har denne gang budt indenfor til Queer Cabaret med alle de be...

20. maj
Årets medvirkende i den flotte Cirkusrevy.

Flot og festlig Cirkusrevy

Jennifer Wagstaffe var vores gæsteanmelder til premieren på årets Cirkusrevy, og hun var imponeret over den fl...

13. maj