Foto Copenhagen Pride

Copenhagen Pride kæmper for at vinde sponsorer tilbage

Af Elvir Pelešević 5. maj 2025

Efter en markant sponsorflugt sidste år forsøger Copenhagen Pride fortsat at genopbygge relationerne til erhvervslivet. Flere store navne, herunder Matas og BEC Financial Technologies, har endnu ikke genoptaget støtten.

Copenhagen Pride mistede sidste år næsten halvdelen af sine sponsorer. En af dem var butikskæden Matas, der stadig støtter LGBT+-sagen, men som for andet år i træk vælger ikke at sponsere pride-paraden.

"Vi har valgt ikke at støtte Copenhagen Pride i år", oplyser presseansvarlig hos Matas, Alexander Elverlund, i en kommentar til Ritzau.

Organisationen bag Pride-paraden er dog i gang med at genopbygge relationerne, fortæller Benjamin Hansen, som overtog posten som forperson efter sidste års uro.

“Vi har haft travlt siden sidste år. Som vi har sagt før, så er det her en tillidsøvelse”, siger han.

Hvilke af de tidligere sponsorer, der er vendt tilbage, ønsker Copenhagen Pride ikke at oplyse. Ifølge Benjamin Hansen er det op til virksomhederne selv at annoncere deres engagement.

Flere nye partnere er dog kommet til. Blandt dem er Implement Consulting Group, 25 Hours Hotel og kosmetikmærket Got2B.

"I en tid med globale økonomiske udfordringer og tilbagerulning af diversitetsprogrammer er partnerskabernes støtte vigtigere end nogensinde", siger Benjamin Hansen.

BEC Financial Technologies bekræfter også, at de ikke deltager som sponsor i år. Det skyldes både sidste års uklarhed om Prides fokus og et ønske om at prioritere interne inklusionsinitiativer, skriver presseansvarlig Jens Møller Nielsen i en skriftlig kommentar.

Fremadrettet vil Copenhagen Pride ifølge Benjamin Hansen sætte et tydeligere politisk fokus på LGBT+-rettigheder.

"Vi arbejder ikke ud fra nationale grænser eller politiske forhold. Vores opgave er at støtte LGBT-personer, uanset regering eller geografi", fastslår han.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Tre traditionelle julemarkeder 

Julen nærmer sig, og intet skaber stemning som et rigtigt julemarked. Fra Ribe til Strasbourg, Wien og Prag – ...

Enhver by med respekt for sig selv har et julemarked – og i Danmark er det Ribe, der med rette kan kalde...

 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

Vi To

Vi to – en stærk børneforestilling, der tryllebinder både børn og voksne

Vi to på Teatret Masken er en rørende og modig børneforestilling båret af to fremragende præstationer: Nicolai...

11. dec

Lose Yourself – når manden mister kontrollen

På Aveny-T forvandler Lose Yourself maskulinitet til performancekunst i et intenst, sveddryppende og dybt sans...

5. nov
 Dmitriy Karpenko

Et KONFETTI-show ud over det sædvanlige

Wallmans er tilbage – og denne gang med et show, der sprudler af farver, musik og overraskelser: KONFETTI. Det...

2. okt

Se gennem aske – og ind i hjertet

Se gennem Aske” er et nænsomt, råt og dybt ærligt portræt af kærlighedens efterdønninger – en film, der brænde...

16. sep