FotoTejs Lindhardt

Dansk Industri holder pause fra Copenhagen Pride

Af Elvir Pelešević 9. maj 2025

Dansk Industri (DI) har valgt ikke at deltage i årets Copenhagen Pride og vil først vurdere fremtidig deltagelse senere.

Det oplyser DI’s rådgivningsdirektør, Kinga Szabo Christensen, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Vi har haft mange interne drøftelser og er nået frem til, at vi ser tiden an. Vi ønsker at sikre, at de gode intentioner omsættes til handling, før vi deltager aktivt i paraden igen under DI-flag, udtaler hun.

Dermed er DI ikke officielt repræsenteret, når Pride-paraden finder sted i København den 16. august.

Baggrunden for beslutningen er sidste års kontroverser, hvor flere store sponsorer – herunder DI – valgte at trække støtten til arrangementet. Det skete efter, at Copenhagen Pride i februar 2024 meldte ud på Facebook, at kommercielle partnere, som ikke kunne give tilfredsstillende svar på deres engagement i Israel og Palæstina, ikke kunne være partnere i årets parade.

Udmeldingen vakte forvirring blandt sponsorer, der opfattede det som et krav om at tage stilling til konflikten mellem Israel og Hamas. Det førte til, at flere trak sig, og den daværende forperson, Lars Henriksen, valgte kort efter at træde tilbage.

Den nuværende forperson, Benjamin Hansen, har siden udtalt, at paraden i år vil have skærpet fokus på de temaer, som optager LGBT+-miljøet.

Selvom DI ikke deltager i år, understreger organisationen, at arbejdet med inklusion fortsat er højt prioriteret.

– Vi har taget initiativ til at samle ledende aktører fra hele LGBT+-miljøet i et nyt forum, hvor vi kan dele viden og erfaringer, der kan skabe positiv forandring på det danske arbejdsmarked, siger Kinga Szabo Christensen.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Tre traditionelle julemarkeder 

Julen nærmer sig, og intet skaber stemning som et rigtigt julemarked. Fra Ribe til Strasbourg, Wien og Prag – ...

Enhver by med respekt for sig selv har et julemarked – og i Danmark er det Ribe, der med rette kan kalde...

 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

 Heated Rivalry

Heated Rivalry – Sæson 1, Episode 2: “Olympians” 

 “Olympians”, løfter serien fra svedigt sportsdrama til følelsesmæssig kærlighedshistorie. Maskerne falder, bl...

30. jan
 Beyto

RSFF: Beyto – når kærlighed bliver et valg, der koster

Som film nummer to i årets Rainbow Sports Film Festival inviteres publikum ind i et intenst og nuanceret drama...

25. jan
Heated Rivalry

Heated Rivalry – Sæson 1, Episode 1: “Rookies”

Heated Rivalry bruger ishockey som ramme for en fortælling om maskulinitet, hierarki og forbudt tiltrækning. F...

23. jan
 And Then We Danced

RSFF: I morgen danser vi

En sanselig og intens fortælling om dans, begær og identitet i et konservativt samfund. I morgen danser vi åbn...

23. jan