Blandt unge ikke-vestlige er accepten af homoseksuelle steget viser ny undersøgelse.

Odense skyder den danske pridesæson i gang for femte gang

Af Elvir Pelešević 11. maj 2025

Med farverig parade, musik og taler sætter Odense traditionen tro gang i den danske pridesæson, når byen for femte år i træk afholder Odense Pride. Arrangementet finder sted lørdag den 17. maj og markerer både en fejring af mangfoldighed og en tydelig støtte til LGBT+ rettigheder – lokalt såvel som globalt.

Siden 2021 har tredje lørdag i maj været pride-dag i Odense, og i år når begivenheden en vigtig milepæl med sin femte udgave. Den runde fejring markeres med ekstra stor opbakning fra både lokale aktører og landsdækkende.

Odense Pride 2025 finder sted i en tid, hvor LGBT+ rettigheder flere steder i verden er under pres. Eksempelvis er pride-optog blevet forbudt i Ungarn, og flere minoriteters rettigheder oplever tilbageskridt. Det gør det ifølge arrangørerne endnu vigtigere at vise, at Odense står fast som en by med plads til alle.

"I Odense skal man kunne leve det liv, man ønsker, elske den man elsker og være den, man er", har borgmester Peter Rahbæk Juel tidligere udtalt ved pride-arrangementet.

I år får priden en ekstra dimension, når repræsentanter fra andre danske prides samles i Odense for i fællesskab at skyde sæsonen i gang. Dermed sætter byen endnu en gang et nationalt præg på den vigtige dagsorden om frihed, lighed og kærlighed.

Programmet for dagen
Odense Pride 2025 begynder kl. 12.00 i Kongens Have, hvor der vil være festligheder, taler og musikalske indslag. Paraden bevæger sig herefter gennem midtbyen. Blandt dagens optrædende er sangeren Freja Kirk, og som tidligere år bliver der også i år officiel efterfest på Frølageret, arrangeret af foreningen Lambda.

Mere end en fest
Udover fest og farver handler Odense Pride også om synlighed og fællesskab. Arrangementet har til formål at skabe et trygt rum for LGBT+ personer og styrke miljøet på Fyn. Priden skal samtidig give plads til demokratisk engagement, rollemodeller og dialog om de udfordringer, LGBT+ personer stadig møder i dag. Odense Pride opfordrer alle – uanset kønsidentitet, seksualitet og baggrund – til at deltage og være med til at sende et stærkt signal om fællesskab og accept.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce
 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

Hvordan skal rejsen i 2025 forgå?

I takt med at klimakrisen eskalerer, bliver spørgsmålet om, hvordan vi rejser, stadig mere presserende. Skal v...

Er det et fly? Er det et tog? Eller er det en bus? Man kunne næsten tro, vi taler om Superman, men sandh...

 Fra venstre Sebastian Didriksen - KEDDE - Simon Toksvig

Sønderjysk charme og pop med kant: KEDDE stråler i Byhaven

Med over 25.000 månedlige lyttere på Spotify har aftenens solist allerede opbygget en stærk fanbase. Havde det...

8. jun
Marie Jacquot lægger godt ud som ny chefdirigent hos Det Kongelige Kapel.

Kristi Himmelfart-koncert med plads til forbedring

Det Kongelige Kapel, Operakoret og assorterede solister gav Kristi Himmelfart-koncert på Operaen under chefd...

30. maj
  Antique, My Number One

Eurovision 2005: Jubelår i Kyiv og græsk sejr med Helena Paparizou

Vi er nu nået til 2005 – året hvor Eurovision kunne fejre sit 50-års jubilæum. Det blev markeret med et farver...

12. maj
 Nocturne - secret garden

Eurovision 1995: En nordisk sejr med stilhedens kraft

Vi fortsætter vores rejse og lander i året 1995 – en tid, hvor Eurovision tog en mere kunstnerisk drejning med...

11. maj