Næsten halvdelen – 47 procent – af personer, der tilhører seksuelle minoriteter, har det seneste år valgt ikke at ytre sig offentligt. Årsagen er frygt for trusler, chikane og vold. Det betyder, at mange undgår at deltage i debatter på sociale medier, at tale ved offentlige arrangementer eller at møde op til demonstrationer. Til sammenligning har kun 30 procent af heteroseksuelle følt sig nødsaget til at gøre det samme.
Det viser en ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder, som belyser, hvordan ytringsfriheden reelt fungerer for seksuelle minoriteter i Danmark. Ifølge analysen vælger mange at tie, selvom de gerne vil tage del i samfundsdebatten.
Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, udtaler:
"Ytringsfrihed er en af de mest grundlæggende rettigheder, vi har. Selvom lovgivningen i Danmark beskytter alles ret til at ytre sig – uanset seksuel orientering – er det et alvorligt demokratisk problem, hvis mennesker holder sig tilbage på grund af frygt for chikane eller trusler.”
Alligevel viser analysen, at seksuelle minoriteter generelt er mere aktive i den offentlige debat end heteroseksuelle. 56 procent har inden for det seneste år givet deres mening til kende – enten online eller i fysiske forsamlinger – mod kun 39 procent af heteroseksuelle.
Denne aktive deltagelse hænger sandsynligvis sammen med et stærkt samfundsengagement blandt dele af LGBT+-befolkningen. Tidligere undersøgelser viser, at mange er engagerede i foreninger og politiske fællesskaber, hvilket kan forklares med en lang tradition for at kæmpe for rettigheder og ligestilling.
En global tendens sætter ytringsfriheden under pres
Institut for Menneskerettigheder mener, at frygten blandt danske LGBT+-personer også skal ses i lyset af en global tilbagerulning af rettigheder. I 60 lande er homoseksualitet fortsat ulovligt, og flere europæiske lande har vedtaget love, der begrænser LGBT+-personers ytrings- og forsamlingsfrihed. I Ungarn er Pride-parader blevet forbudt, og i Georgien er al synlighed omkring LGBT+-miljøet nu forbudt – både på nettet og i det offentlige rum.
Derudover fremhæver en rapport fra The European Digital Media Observatory (EDMO), at LGBT+-personer ofte er mål for misinformation. Fortællinger, der stempler dem som psykisk syge, voldelige eller farlige, florerer i stor stil.
Louise Holck advarer:
”Misinformation og forkerte narrativer om LGBT+-personer udgør en reel trussel mod deres rettigheder. Det kan i praksis begrænse deres mulighed for at ytre sig frit.”