Foto Tejs Lindhardt

Pridemåneden er i gang: Fejringer, aktivisme og stærke stemmer verden over

Af Tejs Ellesøe 1. juni 2025

Pridemåneden er officielt skudt i gang, både internationalt og herhjemme. Fra Washington D.C. til Randers og Kalundborg står juni i mangfoldighedens tegn – med stærke stemmer, parader og vigtige budskaber om frihed og rettigheder.

World Pride er stadig i fuld gang i Washington, DC. Selvom der pga. Trump har været aflyst en del events i offentlige bygninger, så vil den ikoniske Capital Pride Parade løbe af stablen på lørdag den 7. juni, og dermed er den officielle pridemåned for alvor skudt i gang.

I juni vil mange store firmaer og organisationer igen vise deres støtte til LGBT+-miljøet, ofte ved at skifte deres logoer på sociale medier til regnbuefarver. SAS er blandt de første herhjemme til at vise flaget.

Også i Danmark er Pride-sæsonen i fuld gang. Aarhus afsluttede maj med sin største Pride til dato, hvor op mod 10.000 deltog i en farverig fejring. I juni følger Kalundborg Pride den 14. juni og Randers Pride den 21. juni.

Selvom Copenhagen Pride først løber af stablen i august, varmer de allerede op. Med deres LoudSpeakers 2025-program præsenterer de to stærke stemmer:

Den 10. juni gæster Vladi Luxuria Scandic Falkoner. Hun er skuespiller, aktivist og historisk som Europas første åbent transkønnede parlamentsmedlem i Italien i 2006. Hun vil fortælle om sine erfaringer og om den stigende modstand mod LGBT+-personer i Italien.

Den 25. juni holder Brandon Wolf en inspirerende “TED-Talk” på samme hotel. Wolf er borgerrettighedsaktivist og overlevende fra Pulse-angrebet i Florida i 2016. Han har siden vidnet i den amerikanske Kongres og vil dele sine indsigter om LGBT+-personers kamp i USA – og hvordan den påvirker resten af verden.

Juni står dermed ikke kun i regnbuens farver – men også i solidaritetens, kampens og fællesskabets tegn.

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce
 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

Hvordan skal rejsen i 2025 forgå?

I takt med at klimakrisen eskalerer, bliver spørgsmålet om, hvordan vi rejser, stadig mere presserende. Skal v...

Er det et fly? Er det et tog? Eller er det en bus? Man kunne næsten tro, vi taler om Superman, men sandh...

Lose Yourself – når manden mister kontrollen

På Aveny-T forvandler Lose Yourself maskulinitet til performancekunst i et intenst, sveddryppende og dybt sans...

5. nov
 Dmitriy Karpenko

Et KONFETTI-show ud over det sædvanlige

Wallmans er tilbage – og denne gang med et show, der sprudler af farver, musik og overraskelser: KONFETTI. Det...

2. okt

Se gennem aske – og ind i hjertet

Se gennem Aske” er et nænsomt, råt og dybt ærligt portræt af kærlighedens efterdønninger – en film, der brænde...

16. sep
 Operaen Store Scene

Ny ”Tosca” på Operaen nærmer sig det amatøriske

Solister, dirigent og instruktør gjorde søndag eftermiddag på Operaen en stor fælles indsats for at ødelægge P...

1. sep