For femte gang siden 2017 blev der i juni afholdt Pride i Kosovos hovedstad, Prishtina. Siden debuten har den farverige uge udviklet sig til et stærkt symbol på håb og mod i en region, hvor LGBT+ rettigheder ofte undertrykkes. Jeg deltog selv i 2019, hvor sloganet var ”Den dit hjerte banker for”.
Kosovo er et overvejende muslimsk, men sekulært land med religionsfrihed. Størstedelen af befolkningen er albanske muslimer, og der findes også en mindre katolsk og ortodoks kristen minoritet på ca. 4 %. På trods af denne komplekse baggrund har landet overrasket ved at åbne sin første LGBT+ bar i 2022 – et populært mødested også for gæster fra nabolandet Nordmakedonien.
Som altid strakte Priden sig over en hel uge, hvor regnbueflaget vajede side om side med det blå og gule Kosovoflag – i år igen fra toppen af Parlamentsbygningen. Selvom Prideparaden er lille i omfang, er stemningen intens og stærkt følelsesladet. Mange deltager anonymt, særligt mænd, som stadig frygter stigmatisering. Alligevel adskiller Kosovo sig positivt fra sine ortodokse nabolande: ingen moddemonstrationer, ingen vold, ingen tilråb – kun fest, kærlighed og tryghed.
Fredag aften blev der afholdt en stor indendørs Pride-fest i en røgfyldt lagerhal med housemusik, dragshows og gæster fra hele Europa. Sikkerheden var høj, og alle skulle fremvise billed-ID. Indenfor blev der kysset, danset og snakket – med tequila i den ene hånd og regnbueflag i den anden.
Lørdag eftermiddag samledes folk på Skenderbeg Pladsen i Prishtinas hjerte. Gratis t-shirts, vand og Prideflag blev delt ud til deltagere – både lokale og gæster fra Serbien, Albanien og Nordmakedonien. En serbisk mor var kommet med sine børn for at lære dem om tolerance. Det var i år tydeligt, at der var færre politifolk til stede – ikke fordi sikkerheden blev nedprioriteret, men fordi det ganske enkelt ikke var nødvendigt.
Prideoptoget blev anført af en lille lastbil med en kvindelig DJ, der spillede alt fra Donna Summer til Lady Gaga. Årets slogan – ”Ingen pride i folkemord” – satte en alvorlig, men vigtig politisk tone i en ellers kærlighedsfyldt parade.
Optoget sluttede ved Folkebiblioteket og den ufuldendte serbisk-ortodokse kirke. Her fortsatte festen udendørs til langt ud på natten i den lune Balkansommer.
Det var en overvældende følelse af glæde og stolthed. Stolthed over det lille land i hjertet af Balkan, hvor kærlighed og mod lever – og hvor Pride ikke bare er en fest, men et fredeligt opråb om retten til at være den, man er.