En ny udtalelse fra EU-Domstolen fastslår, at had mod LGBT-personer ikke må nedtones. Medlemslande er forpligtet til at ændre både lovgivning og praksis – også i lande, der længe har modsat sig EU’s linje.
EU-Domstolen har slået fast, at hadforbrydelser baseret på seksuel orientering og kønsidentitet skal behandles med samme alvor som racisme og religiøst had.
I en ny principiel afgørelse kritiserer domstolen flere medlemslande for systematisk at undervurdere vold, trusler og chikane rettet mod LGBT-personer. Ifølge dommen risikerer denne praksis at underminere både retsstaten og borgernes tillid til myndighederne.
Men hvad betyder sådan en afgørelse i praksis?
EU-Domstolens domme er bindende for medlemslandene. Det betyder, at både lovgivere, domstole og politi er forpligtet til at rette deres praksis ind efter dommens fortolkning af EU-retten. Nationale domstole skal fremover lægge EU-Domstolens principper til grund, når hadforbrydelser vurderes og straffes.
Hvis et land vælger at ignorere afgørelsen, kan EU-Kommissionen indlede en traktatbrudssag. I sidste ende kan sagen ende med millionbøder og daglige tvangsbøder, indtil lovgivningen eller praksis bringes i overensstemmelse med EU-retten.
Det er et pressionsmiddel, EU allerede har taget i brug.
Polen og Ungarn har i de senere år gentagne gange været i konflikt med EU-Domstolen om retsstat og minoritetsrettigheder. Begge lande er blevet dømt for at underminere domstolenes uafhængighed og for at indføre love, der ifølge EU krænker grundlæggende rettigheder. I flere sager har Domstolen pålagt dagbøder, fordi regeringerne nægtede at rette ind.
Også på LGBT-området har Polen og Ungarn været i søgelyset. Polen har fået skarp kritik for de såkaldte “LGBT-fri zoner”, mens Ungarn er under pres for sin lov, der forbyder “fremme af homoseksualitet” over for unge. Begge sager behandles som brud på EU’s værdigrundlag.
Domme som den nye afgørelse om hadforbrydelser fungerer derfor ikke blot som juridiske retningslinjer, men som et politisk signal: Medlemslandene kan ikke frit vælge, hvilke dele af EU-retten de vil respektere.
Afgørelsen kan få betydning langt ud over den konkrete sag – også i lande som Danmark, hvor hadforbrydelser allerede er strafbare, men hvor både registrering og efterforskning fortsat kritiseres for at være mangelfuld