Søren Torpegaard Lund, Foto Corinne Cumming - EBU

Danmark åbner Eurovision-finalen fra startnummer et

Af Elvir Pelešević 15. maj 2026

Når finalen i Eurovision Song Contest 2026 løber af stablen lørdag aften i Wien, bliver det Danmark og Søren Torpegaard Lund, der får æren af at åbne hele showet med “Før vi går hjem”. Det bliver første gang nogensinde, at Danmark åbner en Eurovision-finale fra startnummer et - en placering, som blandt fans og eksperter ofte bliver omtalt som konkurrencens måske sværeste startposition.

Samtidig markerer årets finale også noget historisk for Danmark. Det er første gang i 29 år, at Danmark har et bidrag på dansk i Eurovision-finalen. Sidst det skete, var tilbage i 1997 med Kølig Kaj og “Stemmen i mit liv”.

Selv om det at åbne finalen kan ses som en stor ære og et tegn på tillid fra arrangørerne, bliver startnummer et i moderne Eurovision ofte betragtet som en såkaldt “death slot”. Statistikker viser nemlig, at vindere næsten altid kommer senere i showet – ofte fra anden halvdel af startrækkefølgen og især blandt de sidste fem optrædener.

Kun tre Eurovision-vindere har nogensinde vundet konkurrencen fra startnummer et - sidste gang i 1984:
Ding-a-dong – Holland (1975)
Save Your Kisses For Me – Storbritannien (1976)
Diggi-Loo Diggi-Ley – Sverige (1984)

Netop derfor har årets startrækkefølge allerede sat gang i spekulationerne blandt fans og i internationale medier. Danmark har gennem hele sæsonen ligget stærkt placeret hos bookmakerne, og Søren Torpegaard Lund er blevet betragtet som et af årets mest markante bidrag. Derfor undrer nogle sig over, hvorfor Danmark har fået netop den placering, der statistisk set anses som en af de mindst favorable. 

Nogle fans og eksperter spekulerer ligefrem i, om Danmark måske ikke klarede sig helt så stærkt i semifinalen, som bookmakerne havde forventet, og at arrangørerne derfor følte sig mere frie til at placere landet først i finalen. Der findes dog ingen officielle oplysninger om semifinaleresultaterne, da disse først offentliggøres efter finalen. Andre peger på, at produktionen muligvis har valgt Danmark som åbner, fordi “Før vi går hjem” fungerer stærkt som stemningsskaber.

At åbne showet betyder også én vigtig ting: Europa kommer ikke til at overse Danmark lørdag aften. Men hvis Danmark skal skrive Eurovision-historie og vinde fra den berygtede førsteplads, kræver det noget, ingen nation har formået i over fire årtier.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Tre traditionelle julemarkeder 

Julen nærmer sig, og intet skaber stemning som et rigtigt julemarked. Fra Ribe til Strasbourg, Wien og Prag – ...

Enhver by med respekt for sig selv har et julemarked – og i Danmark er det Ribe, der med rette kan kalde...

 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

 Copenhagen Gay Choir

6 stjernet koncert i Eliaskirken

Eliaskirken på Vesterbro var fyldt til sidste bænk, da Copenhagen Gay Choir inviterede til forårskoncerten Won...

10. maj
 Jeanne D'Arc - teater Sort-hvid

En sanselig slagmark på Sort/Hvid

JEANNE D’ARC på Sort/Hvid Teater er en kompromisløs sanseoplevelse, hvor publikum suges ind i et råt og rituel...

25. apr

En musical, der rammer lige i hjertet

Den danske opsætning af Dear Evan Hansen på Det Kongelige Teater er en sjældent rørende musicaloplevelse. Med ...

7. mar

”Pillion”: Sårbarhed på to hjul – poetisk og præcis, fremhæver filmens tema.

I Pillion udforsker instruktør Harry Lighton en usædvanlig kærlighedshistorie mellem to mænd, der mødes i et B...

26. feb