Da Close havde premiere 2022, var det en af de film, mange gik tavse ud fra. Ikke fordi der ikke var noget at sige — men fordi den ramte noget meget menneskeligt og skrøbeligt. Nu er Lukas Dhonttilbage med sin nye film Coward, som netop har haft premiere i Cannes.
Denne gang er vi langt væk fra skolegårde og belgiske parcelhuskvarterer. Coward foregår i 1916 under Første Verdenskrig, hvor unge mænd bliver sendt i skyttegravene for at kæmpe — og overleve.
Filmens hovedperson, Pierre, forsøger desperat at passe ind blandt de andre soldater. Han vil være modig. Ikke skille sig ud. Ikke virke forkert. Men bag frontlinjen møder han Francis, som er en del af en lille teatertrup, der rejser rundt og optræder for soldaterne mellem kampene.
Her ændrer stemningen sig.
Mænd synger. De optræder i drag. Syr kostumer. Hjælper hinanden med makeup, mens krigen stadig kan høres udenfor teltene. Midt i alt det hårde opstår der et rum, hvor man for en stund kan være noget andet end soldat.
Og det er dér, forholdet mellem Pierre og Francis begynder.
Noget af det, der fungerer virkelig godt i Coward, er, at filmen ikke føles som om den prøver at fortælle publikum, hvad man skal føle hele tiden. Den giver bare plads til personerne. Til nervøsiteten, usikkerheden og alt det, de ikke får sagt. Lukas Dhont holder det hele meget tæt på menneskerne i stedet for at gøre det stort og forklarende.
Flere anmeldere har allerede fremhævet filmens særlige blanding af brutalitet og ømhed. Skyttegravene er mudrede og klaustrofobiske, men samtidig er filmen fyldt med stearinlys, stof, musik og ansigter helt tæt på kameraet.
Dhont har fortalt, at idéen opstod efter at have set gamle billeder af soldater fra Første Verdenskrig iført hjemmelavede kjoler og smykker lavet af patronhylstre. Den tanke blev hængende hos ham: At selv midt i krig fandtes der mennesker, som forsøgte at skabe skønhed, nærhed og måske endda kærlighed.
Hovedrollerne spilles af Emmanuel Macchia og Valentin Campagne, som begge er forholdsvis nye ansigter. Netop det giver filmen en særlig sårbarhed. Man føler ikke, man ser “filmstjerner”. Man ser unge mænd prøve at forstå sig selv i en verden, der kræver noget helt andet af dem.
Ved premieren i Cannes fik Coward lange klapsalver, og meget tyder på, at Lukas Dhont endnu engang har lavet en film, der kommer til at sætte sig i folk længe efter rulleteksterne er færdige.
Det forventes, at Coward får dansk biografpremiere sidst på året.
Se trailer her