"Klokken 9.30 søndag morgen hang det der.
Det store regnbuebanner foran Stefanskirken på Nørrebrogade.
Klokken 9.36 var det væk.
Seks minutter tog det".
Nu forsøger Stefanskirken at finde ud af, hvor banneret er blevet af. På Facebook har kirken efterlyst det forsvundne banner og gør det med den humor, der ofte kendetegner kirken: Finder man det, vanker der brød og vin i dusør.
Men selv om historien umiddelbart kan lyde som et lidt pudsigt Nørrebro-mysterium, er det ikke et hvilket som helst banner, der er forsvundet.
Regnbuen foran Stefanskirken har en historie.
Bannere har hængt her i årtier
Stefanskirken har gennem mange år været kendt for de store bannere ud mod Nørrebrogade. Traditionen går tilbage til 1980’erne og 1990’erne og hænger tæt sammen med to af kirkens markante præster, Anne Braad og Ivan Larsen.
Det var Anne Braad, der tog initiativ til traditionen med bannere foran kirken. Hun blev sognepræst ved Stefanskirken i 1989 og var præst her frem til sin død i 2008.
Ivan Larsen kom til kirken allerede i 1976 som residerende kapellan og blev sognepræst i 1980. Han blev ved Stefanskirken frem til 2012.
Sammen var de med til at forme den aktivistiske og frisindede profil, som Stefanskirken fortsat er kendt for.
Ivan Larsen markerede sig blandt andet som fortaler for homoseksuelles rettigheder og for homoseksuelles ret til at blive viet i kirken – længe før kirkelig vielse af par af samme køn blev en realitet i Danmark.
Også Pride-banneret har sin egen historie.
Tidligere hang et stort regnbuebanner på kirken under Pride. Det var lavet af Ove Carlsen, Ivan Larsens ægtefælle, og blev brugt, indtil det til sidst gik i stykker.
Når regnbuen i dag hænger foran Stefanskirken, er det derfor ikke en ny idé eller en tilfældig markering i Pride-ugen.
Den fortsætter en tradition, der går årtier tilbage.
Regnbuen vækker stadig modstand
Regnbueflaget er i dag et af de mest genkendelige symboler på LGBT+-personers kamp for frihed, lighed og retten til at leve åbent.
Men det er samtidig et symbol, der fortsat kan vække stærk modstand.
Det ses også i kommentarfeltet under Stefanskirkens efterlysning.
Her har en person blandt andet skrevet:
“PRIDE IS NOT WHAT WE NEED, BUT JESUS TO SET US FREE INDEED.”
Kommentaren ledsages af en henvisning til Romerbrevet og et argument imod homoseksualitet.
Der er intet, der tyder på, at kommentaren eller personen bag har noget med det forsvundne banner at gøre.
Men reaktionen viser, at regnbuen foran en kirke stadig kan få følelserne frem.
For Stefanskirken har den hængt der af en grund.
Den repræsenterer en historie, der går tilbage til præster, som tog kampen for homoseksuelles rettigheder, længe før det var ukontroversielt at gøre det – og til et Pride-banner syet af en homoseksuel præsts ægtefælle.
Nu mangler det seneste banner.
Og tilbage står foreløbig det helt enkle spørgsmål:
Hvem kunne nå at få et stort regnbuebanner ned fra Stefanskirken på bare seks minutter – og hvor er det nu? Ved du noget, så kontakt os gerne.