Foto Pressebillede

Følsomme Sam Smith 

Af Tejs O. T. Lindhardt 3. november 2017

Albumtitel
The Thrill of It All

Tracks
14

Spilletid
50 minutter

Udgivelse
3. November 2017

Jeg kendte ikke Sam Smith, før han dukkede op i forbindelse med James Bond filmen, Spectre. Her sang han titelmelodien Writing's on the Wall, en sang der gik direkte i hjertet på mange.

Writing's on the Wall gjorde mig nysgerrig på denne Sam Smith, og derfor var det naturligt, at kigge bagud på hvem han var. Året før Bond, i 2014, udgav han sit første album, ”In the Lonely Hour”, som bestemt ikke fangede mig: Skulle jeg anmelde det i dag, ville det få tre stjerner.

Her knap tre år efter udsender han så studiealbummet ”The Thrill of It All”. Vi stiftede allerede bekendtskab med ”Too Good at Goodbyes” for en måned siden. Der har været meget skriverier om Sam og kærligheden  –eller den manglende kærlighed – og det er noget der bestemt fylder på det nye album.

Hvad synes jeg om albummet?
Vi har bestemt fået en mere voksen og følsom Sam Smith, og hans stemme er stadig fantastisk. Jeg kunne sagtens forstille mig at sidde søndag på strøget, kigge på menensker og lytte til Sam Smith – eller at hive den frem i følsomme øjeblikke hvor kæresten er dum, eller man lige er blevet single.

Albummet har 14 tracks, og alle er små perler. Der vil selvfølgelig altid være favoritter, og mine er
Track 1, Too Good At Goodbyes, og Track 5, Burning, som er en fin lille ballade.

Track 6 har titlen HIM, og handler om Gud og det at være homoseksuel. Sangen har lækkerier som bl.a. et gospelkor der lige løfter den helt op.   

Jeg synes det er et godt, gennemarbejdet studiealbum.

The Thrill of It All” fortjener 5 stjerner.

Tjek os ud

Musik

Annonce

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Turen går til Prag 

Så går turen til Prag. Vi tager med DSB Interrail og bor på det tidligere Boscolo Prague som nu hedder Carlo I...

Som vi skrev for noget tid siden, skulle vores næste rejse fortages med tog så i samarbejde med DS...

Årets hold i Crazy Christmas Cabaret er måske det bedste nogensinde.

Fornøjelig Fogg-tur

Årets Crazy Christmas Cabaret spiller på alt fra det campede til det vampede. Det er sjovt og langt som det pl...

15. nov
Pelle Erobreren på Østre Gasværk Teater er fuld af flotte scenebilleder - men forestillingen er lang og uden dybde.

Pelle Erobreren er en lang men light udgave af romanen på Østre Gasværk

Ensformigt skuespil og dårlig lyd er desværre hvad man hæfter sig ved efter at have set Pelle Erobreren som mu...

11. nov
Marie Mondrup yder en af sin smukkeste præstationer i forestillingen Muleum på Husets Teater.

Når livet vinder over døden

Marie Mondrup løfter tekst og historie helt op under de himmelstrøg som hovedpersonen Julie i monologen Muleum...

11. nov
Jonathan Chmelensky er en både mandig og følsom Gennaro i Nikolaj Hübbes fejlskud af en nyfortolkning af nationalballetten Napoli.

Man kan ikke slå Bournonville ihjel

I balletten Napoli på Det Kongelige Teater viser et stærkt dansende hold hvilken styrke der er i Bournonvilles...

4. nov