Hele den brogede bridgeklub i Carin Mannheimers effektive komedie om livets sidste akt på Folketeatret., Foto Thomas Petri

Sidste udkald til livet

Af Per Lundsgaard 8. januar 2018

Folketeatret spiller den fine og hjertevarme svenske komedie I sidste øjeblik med et sikkert hold af erfarne skuespillere.

Titel:
I sidste øjeblik

Teater:
Folketeatret Store Scene

Spilleperiode:
31. dec 2017 - 18. feb 2018.

Lisbeth Dahl er det samlende midtpunkt i den skæmtende og livskloge fortælling om tre veninder der stadig holder fast i ungdommens venskab. Meget er sket i løbet af årene – naturlige frafald af ægtemænd og andre venner, samt en stadig større kamp for selvstændig overlevelse i en ældre alder hvor venner og bekendte flytter til plejeboliger og plejecentre.

Og Lisbeth Dahl fylder på alle måder rollen og scenen ud. Stort set konstant er hun på med et vandfald af finurlige og rammende replikker. Eftertænksomme og kloge iagtagelser af verden omrking hende – og hende selv midt i det forfald af egen krop hun ubarmhjertligt er vidne til. En sikker præstation der bevidner Lisbeth Dahls plads som en af vores helt store skuespillerinder. Hun flankeres flot af Sonja Oppenhagen og Elsebeth Steentoft som de to veninder der på hver sin måde har nok at kæmpe med personligt. Sonja Oppenhagens Anne-Louise med en krævende ægtemand, og Elsebeth Steentofts Solvej med den falmende libido. To sikre, kloge og præcise præstationer fra to skønne skuespillerinder.

Deres hverdag krydres med to mænd – den ældre enkemand Per, og den unge kommunale handymand spillet af Søren Bang-Jensen. Den sidste er åbent homosekusel. Den første får en overraskende åbenbaring og opblomstring. Kærlige og søde er de begge i deres roller – og kærlig og sød er forestillingen også.

Christoffer Berdal har iscenesat detaljeret og i et lige lovligt roligt tempo der især i første akt giver en ujævn forestilling med unødvendigt lange mellemspil der virker sært uinspirerende og hæmmende for fortællingen. Havde man koreograferet de nødvendige oprydningssekvenser i halvmørket – så de havde fået en form og indhold og ikke virkede som klodsede mellemspil – havde det ikke virket så malplaceret.

Men pyt med det for i det store og hele er det en livsklog og gribende forestilling af den svenske dramatiker Carin Mannheimer der i Marianne Nilssons pompøse og effektive scenografi  tiltaler både et yngre og et ældre publikum – især også et LGBT publikum. Herligt!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hvem kan sige nej til en omgang fransk?

For to år siden fik Regnbuepladsen en ny restaurant da Madklubben og Steak Royal flyttede ind. Her knap to år ...

I to år har man kunne vælte sig i kød, kød og mere kød. Altid store saftige b...

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

La Bayadère i Prag

Kan man være heldigere end at opleve koreografen Javier Torres nyfortolkning af La Bayadère mens man er i Prag...

7. jul
Sonja Richter som centrum for alles opmærksomhed i Misantropen i Grønnegårdsteatret.

Monoton Misantrop 

Flot er det i Grønnegårdsteatret med blå himmel, grønne træer og flotte kostumer, men en smule stillestående b...

30. jun
De tre medvirkende i forestillingen Forever Young er oplagte men mangler den sidste gnist til at hive morskaben hjem.

Op med sprøjten

Denne farce over medicinalindustrien har selv brug for en saltvandsindsprøjtning. 

25. jun
Det er noget showet kører og musikken spiller at musicalen Seebach løfter sig helt op i det euforiske.

Seebach får taget til at løfte sig på Gamle Scene

Fredericia Teater har igen indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene – denne gang med deres storsælgende musi...

25. jun