Den syngende forårsrulle

Det er prisværdigt at Odense Teater giver sig i kast med en helt ny gennemkomponeret musical der heldigvis ligger langt fra den Atlantis-stil som har hærget den danske musicalscene de sidste mange år hvor diverse efterskolelærere med små komponister i maven har fået professionelle teatre til at bide på krogen. 

Her lægger musik og stil sig op ad den moderne internationale kunstmusical, og det er herligt befriende. Flot er det at det særegne i musikken hele tiden bevares selvom den meget flot skifter stil i henhold tik den tidsalder forestillingen foregår i. Vi får musiske referencer fra anden verdenskrigs sørgmodige sange og swing frem til 80'ernes rap og popmusik. Anders Ortman har komponeret og sidder selv som kapelmester for det meget velspillende orkester.

Martin Lyngbo har skrevet teksten og iscenesat forestillingen. Det er gjort med mange finurlige finesser, men til tider kan det føles som om forestillingen ikke rigtig ved om den er en satire eller en familiekrønike. Det gælder både tekst og iscenesættelse som det ene øjeblik har en syngende forårsrulle – det næste en døende far der synger de sidste strofer af sit liv. 

Der synges og ageres på allerbedste vis af det sammenspillede ensemble hvor Mikkel Bay Mortensen og Nicolai Jandorf skiller sig mest ud som hver sin generation af toppen af forårsrulle-industrien. 

Rikke Juellund har lavet en velfungerende og foranderlig scenografi. En strammere tekst ville have gjort underværker: Vi får lige en syngende forårsrulle for meget – selvom de ligger godt i maven!