Copenhagen Pride 2014, Foto Tejs Lindhardt ©

Formanden er ikke Gud, meen!

Af XQ28 Crew 8. september 2014

Copenhagen Pride levede endnu engang op til det de er bedst til, nemlig at skabe en regnbuefarvet fest, hvor alle følte sig velkommen.

Det er lidt over en uge siden, at Danmarks absolut største LGBT-begivenhed, Copenhagen Pride, sluttede. Vi var trætte, ikke kun søndag, hvor regnen forsat silede ned, men mandag, tirsdag og onsdag og faktisk også torsdag og fredag. Det var en hård uge. Vi har set tilbage på det kæmpe event, der fyldte København med glade LGBT’ere og deres venner. Aldrig har et program været så godt sammensat, og der kunne vist ikke knibes en artist mere ind nogen steder. Der var noget for en hver smag.

Det var en helt igennem dejlig uge, som startede onsdag formiddag, hvor Pride Square åbnede med formand Lars Henriksens fantastiske tale. Der blev også plads til en snak om LGBT-sundhed, homofobi i Europa samt pølseorgiet Meat ‘N’ Greet. Musikken blev leveret af Mike Paudy og De Homofone.

Torsdag bød på flere LGBT-rettigheder,  juridisk kønsskifte i Danmark og musik ved Ankerdatter, skønne skønne Aleksander og  Patrick Wolf.

Fredag behøver vi vist kun nævne det helt fantastiske dragshow. Aldrig har vi ser det så stort og med så mange skønne og unikke personligheder og stjerner fra ind- og udland.

Parade med show
Hvem ville have troet, at priden endnu engang kunne slå sin egen rekord! Der var 21.000 i paraden, og 120.000  stod og så på! Så kan det vist godt kaldes en folkefest. Folk trodsede regnen, og ikke kun Rådhuspladsen men også Stræderne, både Studiestræde og Kattesundet, var fyldt til bristepunktet.

Det store Pride Show på Rådhuspladsen havde tidligere offentliggjort aftenens program, som vi med nogen skepsis havde nærlæst. Hvorfor var der ingen store, kendte navne, som der for eksempel var i 2013 med Army of Lovers? Al skepsis blev dog gjort til skamme, for det viste sig at være et lineup med kunstnere lige i LGBT-ånden. Bøsser, lesbiske, transseksuelle, drags og mange flere kunstnere fra hele verden lagde denne lørdag aften Rådhuspladsen fuldstændig ned. Vi måtte sande, at hver en kunstner gjorde sit til, at dette blev et Pride Show, vi sent glemmer. Der var show og god musik for alle pengene.

Intet show uden værter. Et helt nye team bestående af Megan Moore, Glamboy P og Christina Bjørn levede op til alle forventninger om professionelle og toptunede værter. Det er altid en balancegang som vært ikke at fylde for meget på scenen, hverken hvad tid eller snakketøj angår. Megan, Glamboy og Christina så fantastiske ud, og de formåede at finde den hårfine balance, hvor det hverken blev for meget eller for lidt. De gav plads til kunstnerne og ikke mindst musikken, og det må siges at være topprofessionelt.

Stor ros til både kunstnere og værter, som formåede at levere varen. En fest på Rådhuspladsen.

De frivillige
Ingen Copenhagen Pride uden de frivillige, som gør det godt. Faktisk tænker mange ikke over, at det store maskineri drives af frivillige, en frivillig bestyrelse og de mange super-frivillige, der er med til at bygge Pride Square op, sælge øl, sørge for der er papir på toiletterne, og ikke mindst rydde op.
 
Det at rydde op er en temmelig stor del. Da vi forlod Rådhuspladsen ved 23-tiden lørdag aften, var de frivillige så småt begyndt at pakke sammen, rydde op og gøre klar til at få Rådhuspladsen til nogenlunde at ligne sig selv igen. Det er ikke noget, der kan ordnes på et par timer, men de så ud til at have en fest.

De fleste ved, at natten til søndag bød på skybrud, altså ikke bare et stort regnvejr, men et egentligt dobbeltskybrud.

Da vi gik over Rådhuspladsen søndag formiddag, lignede den også noget, et dobbelt skybrud havde ramt. De, der gik der, så bestemt ikke ud til havde en fest, men man må tage det sure med det søde, også når regnen siler ned. Et øjeblik overvejede vi lige at give en hånd, meeeen vi har været der for nogle år siden, hvor vi også rendte rundt søndag morgen, meget tidlig med ømme fødder for at rydde op. Vi hjalp ikke denne søndag, fordi den varme seng kaldte, men vi vil gerne sige tak til de mange frivillige, alle dem der gjorde deres til, at vi havde en helt fantastisk uge i pridens tegn, og ikke mindst sørgede for os i hoved og røv i presseteltet.

Lars tæt på Gud?
Fem år folkens, fem år! Så skulle man gerne vide et og andet. I fem år sad Ole Santos med hånden på styret og var med til at gøre Copenhagen Pride til den succes, vi kender i dag - og så smutter han bare. Vi skal ikke lægge skjul på, at vi var noget skeptiske, da han sidste år annoncerede, at det var det sidste år med ham som formand. Hvem skulle overtage? Hvem skulle nu sørge for at København fik den velfortjente verdenspride, som udenlandske turister gerne skulle sætte kryds i deres kalender efter?

Ingen kronprins eller kronprinsesse var blevet kørt i stilling til at overtage det magtfuldehverv, men alligevel var der tænkt. Der var i hvert fald en, der havde gjort sine tanker, og det var frivillig Lars Henriksen, som i mange år havde været med til at sælge øl, på selve paradedagen.   

En nydelig herre er han med sit meget flotte overskæg, og man er ikke i tvivl om, hvem formanden er. For Lars ligner en formand, og det er tydeligt, at han også kan lide det nye hverv. Vores overskrift i denne blog, ”Formanden er ikke Gud, meen”, er ment på den måde, at havde han været Gud, så havde han selvfølgelig også sørget for, at der ikke kom regn. Mange har spurgt, hvorfor man rykkede priden, for nu fik vi jo regn. Sagen er faktisk, at den blev rykket en uge i forhold til sidste år, fordi den skulle holdes i forbindelse med Pan Idræts jubilæum. I øvrigt regnede det på begge datoer. Mest regn kom der nok den 30. august, så Lars har vist ikke forbindelse til Gud :)

Selvom Lars ikke er nogen Gud i den forstand, så er han en helvedes dygtig formand, ingen tvivl om det, men selvfølgelig skal resten af frivilligteamet også have ros. Nu venter vi spændt på, hvad han har i ærmet til næste år.

Skulle vi her på falderebet kaste stjerner efter Priden og vurdere arrangementet 2014 som helhed, så bliver det 6 store stjerner, for flot var det.

Tjek de mere end 200 billeder.
 

 

Tjek os ud

Blog

Annonce

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Turen går til Prag 

Så går turen til Prag. Vi tager med DSB Interrail og bor på det tidligere Boscolo Prague som nu hedder Carlo I...

Som vi skrev for noget tid siden, skulle vores næste rejse fortages med tog så i samarbejde med DS...

Årets hold i Crazy Christmas Cabaret er måske det bedste nogensinde.

Fornøjelig Fogg-tur

Årets Crazy Christmas Cabaret spiller på alt fra det campede til det vampede. Det er sjovt og langt som det pl...

15. nov
Pelle Erobreren på Østre Gasværk Teater er fuld af flotte scenebilleder - men forestillingen er lang og uden dybde.

Pelle Erobreren er en lang men light udgave af romanen på Østre Gasværk

Ensformigt skuespil og dårlig lyd er desværre hvad man hæfter sig ved efter at have set Pelle Erobreren som mu...

11. nov
Marie Mondrup yder en af sin smukkeste præstationer i forestillingen Muleum på Husets Teater.

Når livet vinder over døden

Marie Mondrup løfter tekst og historie helt op under de himmelstrøg som hovedpersonen Julie i monologen Muleum...

11. nov
Jonathan Chmelensky er en både mandig og følsom Gennaro i Nikolaj Hübbes fejlskud af en nyfortolkning af nationalballetten Napoli.

Man kan ikke slå Bournonville ihjel

I balletten Napoli på Det Kongelige Teater viser et stærkt dansende hold hvilken styrke der er i Bournonvilles...

4. nov