Her er homoseksualitet ulovligt - del II

Af Elvir Pelešević 12. april 2024

Selvom vi nu er i det 21. århundrede, har ligestilling for LGBT+-personer verden over desværre lang vej igen. 

Faktisk kan dét at være en del af LGBTQ-samfundet i mange tilfælde betyde enten fængselsdom eller endda dødsstaf. Mens mere end 30 lande allerede har legaliseret ægteskab mellem to personer af samme køn – og cirka lige så mange lande tillader adoption for homoseksuelle par – er seksuel aktivitet med samme køn stadig ulovlig i mere end 60 lande⁠.

Flere lande arbejder sig hen imod at slippe af med disse arkaiske love, men desværre bliver andre endnu mere ekstreme i deres forfølgelse af LGBT+-samfundet. I en serie bestående af 3 artikler bringer vi en liste over alle de lande, hvor homoseksualitet er ulovligt. Her er artiklen nummer to og en liste over de næste 20 lande, hvor homoseksualitet er strafbar:

Jamaica
I Jamaica kriminaliseres seksuel aktivitet mellem mænd med ti års fængsel og hårdt arbejde.

Kenya
I Kenya straffes forhold mellem personer af samme køn med fem år for "usømmelig praksis mellem mænd" eller 14 år for "kødelig omgang mod naturens orden."

Kiribati 
Ifølge straffeloven fra 1977 kan forhold mellem to mænd straffes med op til 14 års fængsel.

Kuwait 
I Kuwait er forhold mellem mænd straffet med op til syv års fængsel.

Libanon
Libanon kriminaliserer seksuel aktivitet mellem mænd samt transpersoner. Maksimumstraffen er seks års fængsel.

Liberia 
Liberia kriminaliserer seksuel aktivitet mellem mænd og mellem kvinder med en straf på højst et års fængsel.

Libyen
Den libyske straffelov fra 1973 forbyder forhold mellem personer af samme køn. Man kan risikere op til fem års fængsel.

Malawi
I 2010 ændrede Malawi sin straffelov fra 1930 til at inkludere straffe og sanktioner for seksuelle forhold mellem samtykkende voksne kvinder. Mænd kan risikere op til 14 års fængsel og kvinder fem år.

Malaysia
Hver malaysisk stats sharia-kriminallovgivning, der kun gælder for muslimer, forbyder nogle former for "cross-dressing" og forhold mellem samme køn. Maksimal straf omfatter 20 års fængsel og piskeslag.

Maldiverne
På Maldiverne er forhold mellem samme køn straffet med op til otte års fængsel og 100 piskeslag.

Mauretanien
Muslimske mænd, der indgår i forhold med samme køn, kan blive stenet til døde, ifølge en lov fra 1984. Kvinder risikerer fængsel i op til to år og en bøde på op til 60.000 MRO (ca. 1100 kroner).

Marokko
Marokko kriminaliserer seksuel aktivitet mellem mænd eller mellem kvinder. Straffen omfatter seks måneder til tre års fængsel, plus bøder på mellem 120 og 1.000 dirham (ca. 80 til 680 kroner).

Myanmar
Straffeloven fra 1861 kriminaliserer seksuel adfærd mellem samme køn med op til 20 års fængsel. Transpersoners kønsudtryk er også ulovligt.

Namibia
Namibia forbyder også forhold mellem mænd, men straffen er uspecificeret.

Nigeria 
Den nigerianske føderale lov klassificerer homoseksuel adfærd som en forbrydelse, der kan straffes med fængsel på op til 14 år. Flere stater har dog vedtaget sharialovgivning og indført dødsstraf for mænd.

Oman
Oman forbyder forhold mellem personer af samme køn samt andre former for kønsudtryk, og det kan straffes med op til tre års fængsel.

Pakistan 
LGBT+-rettigheder i Pakistan er meget tabu. Relationer mellem personer af samme køn er ulovlige og kan straffes med bøde og/eller fængsel fra to år til livstid. I 1990 blev sharia-lovgivningen indført, som gjorde homoseksuelle handlinger strafbare med pisk eller dødsstaf, hvis lovovertrædelsen gentages.

Palæstina
Relationer mellem personer af samme køn er ulovlige i Gaza. Maksimumsstraffen er op til 10 års fængsel.

Papua Ny Guinea
Papua Ny Guinea kriminaliserer seksuel aktivitet mellem mænd. Den maksimale straf er op til 14 års fængsel.

Qatar 
Relationer mellem to af samme køn af enhver art er ulovlige i Qatar og kan straffes med op til syv års fængsel. Muslimer i landet, for hvem sharia-lovgivningen gælder, kan risikere dødsstraf, hvis de er involveret i sex uden for ægteskab – uanset om det er af samme køn eller ej.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Alle før en! Hedder årets vellykkede revy på Amager.

Amagerrevyen er lokal revy af den bedste slags

Igen i år charmerer Amagerrevyen sit publikum med skøn lokal forankring.

26. apr
Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr