Det kan jeg, og specielt hvis der er noget der skal fejres. Sådan en dag er det i dag, Du kender det sikkert godt: Skolen er gået godt. Ingen har drillet mig i dag.
Jeg hedder forresten Matthew, og jeg er homoseksuel. Ikke sådan i skabet mere, for alle ved det, også min lillebror Logan der i dag er 35 år. Han ved det, alle fucking ved det. Jeg har vidst det længe, altså at jeg var anderledes, at jeg er bøsse.. bøsse, bøsse, bøsse. Nogle gange får jeg lyst til at skrige det ud.
Da jeg fortalte det til min mor, sagde hun bare "og hvad så?" Hvorfor fortæller du det først nu? jeg har vidst det længe.
Suk, typisk forældre.
Men mit udspring gik fint. Jeg er i dag 21 år. Egentlig er der vildt at tænke . . . om ca. 2 måneder ville jeg blive 22 år.
Selvom mit udspring gik godt, så har jeg mange dage, hvor jeg kæmper med depression. Jeg er 21 og føler mig grim, grim, grim, grim, og så har jeg bøjle på. Men mit smil, mine tænder, skal bare være perfekt. Jeg vil være skuespiller - og jeg skal nok blive en rigtigt god skuespiller, en af de bedste. Sådan en de ringer til hele tiden, ring ring.. Hallo det er Shepard, Matthew Shepard. Nej, nej, hvor har du mit private nummer fra? - Du må altså tale med min agent. Hej.
Nå, men tilbage til den gode dag, der skal fejres. Egentlig skulle jeg hjem til en af mine venner i aften. Han har fødselsdag, men han gider aldrig fejre det, så jeg aflyser, for jeg har lyst til at feste, jeg har lyst til øl.
Jeg er lige blevet færdig i LGBT-gruppen på skolen. Ingen af de andre vil med på bar – det er jo skoledag i morgen, siger de, men jeg trænger til en øl, jeg trænger til at fejre den gode dag. Jeg vil ned på The Fireside. Det er en bar – altså meget gay friendly. Hvis der ikke kommer andre, så kan jeg altid snakke med Matt, der er bartender
Klokken er omkring 20.30. Jeg sidder i baren og har allerede drukket nogle øl. De glider hurtig ned, så jeg bestiller en mere.
Nu kommer der to fyre ind i baren. De ser lidt frække ud – altså kun fordi der ikke er andre. De sætter sig på den anden side af baren, de sidder og tæller deres småpenge og bestiller så en kande øl. Da de har drukket den, bestiller de en ny. Jeg kan se, at Matt smiler til mig, mens han vender øjne ad dem. Godt de ikke ser det.
Jeg flirter ubevist med den ene af dem, men jeg skal også tisse. Da jeg kommer ud på toilettet kommer den ene af fyre derud, og vi står og småsnakker. Klokken er ved at være mange, men de overtaler mig til at købe en kande, så vi kan dele den.
Efter vi har drukket den, siger jeg, at jeg skal hjem. Jeg tager mit tøj på. Jeg skulle nok have taget mere på. Det er frysende koldt udenfor. Da jeg skal til at gå, kommer de to fyre ud og siger, de kan give mig et lift i deres bil. De hedder Aaron og Russell. Vi skulle have været lige ud – men de drejer. Jeg siger hov, men får stukket en pistol på i ansigtet.
Jeg er bange, rigtig bange. De spørger, om jeg har penge. Jeg siger nej. Dumme, dumme mig - de ved det jo. De så mig betale i baren. De siger, at de hader homoseksuelle bøsserøve.
Vi er nu langt ude på prærien. Bilen stopper,
De beordre mig ud af bilen.
De vil have min pung, mine nøgler og spørger, hvor jeg bor.
GONG.. jeg når næsten at tænke, "Hvad er det?" Så kommer der 17 mere…
GONG...
GONG....
GONG.....
GONG..
GONG....
GONG...
GONG...
GONG..
GONG....
GONG..
GONG...
GONG...
GONG..
GONG....
GONG...
GONG..
GONG.........
Hvad sker der? Jeg ser min krop. Nu binder de mig nu til en hegnspæl. Jeg prøver at slå fra mig, men jeg svæver bare over dem. Jeg kan se det hele: De sparker mig.
Blodet løber ned ad mit ansigt. Hvorfor kan jeg ikke tørre det væk? Hvorfor kan jeg ikke komme ned på jorden igen?
Jeg ligger bare der. De er allerede kørt. Det er ishamrende koldt. Jeg mærker kulden bide i hele min krop.
Tiden går. Klokken er 03.45 om natten. Nu kommer der en hjort - den snuser til mig. Hjorten napper lidt i mit bukseben, som om den vil vække mig.
Klokken er nu 06.00 om morgen. Jeg kan ikke mærke mine fingre, jeg kan heller ikke mærke kulden. Selvom solen er stået op på denne kolde onsdag morgen, 7. oktober 1998, er det alligevel mørkt. Helt mørkt for mig.
Gad vide, hvor længe jeg skal ligge her…
En historie om hate crime
Måske har du hørt om Matthew Shepard. Den historie, der satte navn på hate crime i hele verden. De tanker du har læst ovenover, er første del af en fri fortolkning af, hvad der egentlig skete natten mellem den 6. og 7. oktober 1998.
Matthew Shepard blev tævet, banket, pisket og havde flere alvorlige brud i hovedet. Han havde en lang flænge ned over øjet. Det var to fyre ved navn Aaron McKinney og Russell Henderson, der gjorde det; de hadede bøsser. Det var en hate crime, der rystede mange i USA - og resten af verden.
Matthew Shepard boede alene i Laramie, Wyoming, USA. Hans forældre var udstationeret i Saudi Arabien. De var lang væk. Matthew var alene, helt alene.
Læs del 2 i morgen.