Jeg er ikke blevet fundet endnu. Jeg føler mig utroligt let. Det er nok, fordi jeg stadig svæver over min krop! Hvorfor kan jeg ikke bare krybe ind under min hud igen. Hjælp mig nu en eller anden. Jeg vil ned og mærke, hvordan jeg har det. Jeg skal jo også op og i skole. Haaaaaaaaalllloooo. Please. Kom nu.
Solen er for længst stået op, og jeg har ligget her meget længe nu...
Men, jeg kan ikke rigtigt fornemme tiden, men nok mindst 5 timer!
Jeg begynder nu, at svæve længere og længere op, måske er jeg en eller to kilometer oppe - her er ganske flot. Solen står midt på himmelen. Jeg ser så lille bitte ud, som jeg ligger dernede. Men hov, er det en cykel, der kommer der - er jeg så heldig?
Hey, hallo herovre . . .
Hallo kom nu. Drej denne vej. Ja kom nu. Jeg ligger dernede.
Kom nu. Jeg vil derned, men hvorfor svæver jeg bare længere og længere op mod solen? Burde jeg ikke blive varmere? Jeg fryser, der er hundekoldt.
Swuuuuuuuuuuuuurp
Jeg kan mærke en tung lyd, GONG, GONG
Lyden bliver ved med at gentage sig, og der er hele tiden, en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten. 18 GONG -lyde inde i mit hoved.. Hov. Jeg kan mærke mig selv nu. Cykelmanden står og rusker i mig. Er du der, siger han . . .
Han kan mærke min puls - og pludselig tager han cyklen og drøner derudaf.
Der går ikke lang tid, før jeg hører sirenerne. En sherif og ambulance er der. Jeg er ikke ved bevidsthed. Kun inde i mit hoved.
Jeg bliver kørt på hospitalet nu, åhh jeg ville ønske, min mor og min far og selvfølgelig også Logan var her.
Sygeplejerskerne står og taler, mens de vasker mig ren, for det stivnede blod. De snakker om hvad de skal efter arbejde - men også om, hvad der er sket med mig. Det er frygteligt siger den ene. En mand fandt ham. Først troede han, at det var et fugleskræmsel, siger hun.
Han har ligget derude, ude i ingenting, bundet. I 18 timer, siger hun. Hvordan kan nogen gøre sådan noget? forsætter hun. Hun lyder nærmest grådkvalt, og en tåre triller ned ad hendes kind.
Selv er jeg mest glad for, at jeg ikke har et spejl nu, jeg er 100% sikker på, jeg må se forfærdelig ud. Nu siger den ene sygeplejerske; Hans forældre er på vej.
Kommer mine forældre . . . Jeg svæver af lykke. Hurra. Jeg elsker dem over alt på jorden - jeg svæver over min seng. Mit ansigt ser forfærdeligt ud. Jeg har en dims oppe i næsen.
Sygeplejerskerne begynder at arbejde hurtigere, og flere læger kommer ind nu.
Mit hjerte er gået i stå . . . det slår ikke mere..
Hvad betyder det? Skal jeg dø! Skal jeg helt væk fra denne jord?
Jeg er slet ikke klar endnu. Jeg skal jo være skuespiller - og der er to måneder til jeg bliver 22 år. Erjj, kom nu.
Hov, hvad sker der? Hvorfor render min lillebror rundt? Han render rundt med et kamera og filmer mig, mens jeg ligger på sofaen - han driller og siger, Kom nu. Du vil jo være skuespiller.
Pludselig er jeg på kostskolen i Schweitz. Mine bedste venner er der - det er venner for livet.
Swuuuuuuuuuuuuurp
Jeg bliver igen suget ned i min krop. Det må betyde, at de fik startet mit hjerte . Nu lægger de mig i koma. Hurra, jeg skal ikke dø - jeg skal nok blive frisk!
Eller skal jeg?
Det var så del 2. Matthew Shepard blev langt om længe fundet, men det var gået 18 timer. Han lå bundet til en hegnspæl i bidende kulde . . . i 18 timer.
Han har kraniebrud og flere alvorlige skader i ansigtet. Hans hjerne har lidt alvorlig skade; så meget at lægerne ikke kan regulere hans kropstemperatur. Han har så mange skader, at det vurderes, at man ikke kan operere ham. Han ligger i koma.
Dette er frit efter Matthews tanker - de tanker vi tror, han havde.