Foto Bronson Farr/Netflix

Queer Eye sæson 9: En frisk start med Jeremiah Brent

Af Tejs Ellesøe 24. december 2024

Queer Eye er vendt tilbage med sæson 9 og med en ny energi,og denne gang er der en spændende tilføjelse til Fab 5-holdet: den anerkendte indretningsdesigner Jeremiah Brent. Fra første øjeblik føles sæsonen både genkendelig og revitaliseret, hvilket gør det til en af seriens bedste sæsoner til dato.

Fra første øjeblik i sæson 9 mærker man en tydelig forandring. Energien hos Fab 5 er løftet, og hele holdet udstråler en smittende entusiasme, der bringer fornyet liv til serien. Især Tan France skinner igennem med en energi og humor, der gør ham mere charmerende og vittig end nogensinde før. Den kollektive glæde blandt gruppemedlemmerne skaber en positiv stemning, der griber fat i seeren med det samme.

Jeremiah Brent er den ideelle efterfølger til Bobby Berk
En af de mest markante ændringer i denne sæson er, at Fab 5 har sagt farvel til indretningsdesigneren Bobby Berk, der har været en hjørnesten i programmet siden starten. Men i stedet for at efterlade et tomrum har serien fået tilføjet en ny stjerne, indretningsdesigneren Jeremiah Brent.

Brent træder ind som holdets nye designer og gør det med en naturlig elegance. Hans empati og følsomme tilgang skiller sig ud og gør ham hurtigt til en integreret del af gruppen. Han er ikke bare en talentfuld designer – han er også et varmt og medfølende menneske, der formår at skabe en ægte forbindelse til deltagerne.

Hans designstil bringer en ny dimension til serien. Hvor tidligere designs ofte kunne fremstå som showroom-perfekte, har Brent en mere personlig tilgang. Han skaber hjem, der føles autentiske, og varme – steder, hvor man virkelig har lyst til at bo. Hans forkærlighed for materialer som marmor og hans sans for detaljer skinner tydeligt igennem. Det ser man allerede i første episode, hvor han forvandler Paulas hjem til en refleksion af hendes personlighed. Rummet emmer ikke bare af stil, men også af sjæl.

En opfrisket dynamik i gruppen
Jeremiah Brent har ikke kun fornyet seriens visuelle udtryk; han har også tilført en frisk dynamik til gruppen. Hans venlighed og evne til at forstå andre på et dybt niveau skaber en unik balance i Fab 5. De øvrige medlemmer trives tydeligt i hans selskab, og hans tilstedeværelse tilfører en harmoni, der gør sæson 9 til en af de mest følelsesladede og inspirerende sæsoner nogensinde.

Et nyt Kapitel for Queer Eye
Ved sæson 7 føltes det, som om Queer Eye havde mistet pusten. Serien begyndte at virke monoton og manglede den gnist, der oprindeligt gjorde den til et kulturelt fænomen. Derfor blev sæson 8 forbigået i stilhed her på siden. Men med sæson 9 er serien genopstået i stor stil. Energien er tilbage, Fab 5 er mere sammentømret end nogensinde, og Jeremiah Brents introduktion har hævet niveauet markant.

Jeremiah Brent er ikke bare den perfekte blonde designer; han er en tilføjelse, der bringer både faglighed og medmenneskelighed til serien. Med hans bidrag fremstår Queer Eye igen som et program, der inspirerer og bevæger seeren.

Hvis du endnu ikke har set sæson 9, er det tid til at sætte sig godt til rette. Dette er en sæson, der genopliver magien og viser, hvorfor Queer Eye stadig er relevant. Giv det en chance – du vil ikke fortryde det!

Se her

Tjek os ud

Mode og Design

Annonce

Tre traditionelle julemarkeder 

Julen nærmer sig, og intet skaber stemning som et rigtigt julemarked. Fra Ribe til Strasbourg, Wien og Prag – ...

Enhver by med respekt for sig selv har et julemarked – og i Danmark er det Ribe, der med rette kan kalde...

 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

 Heated Rivalry

Heated Rivalry – Sæson 1, Episode 2: “Olympians” 

 “Olympians”, løfter serien fra svedigt sportsdrama til følelsesmæssig kærlighedshistorie. Maskerne falder, bl...

30. jan
 Beyto

RSFF: Beyto – når kærlighed bliver et valg, der koster

Som film nummer to i årets Rainbow Sports Film Festival inviteres publikum ind i et intenst og nuanceret drama...

25. jan
Heated Rivalry

Heated Rivalry – Sæson 1, Episode 1: “Rookies”

Heated Rivalry bruger ishockey som ramme for en fortælling om maskulinitet, hierarki og forbudt tiltrækning. F...

23. jan
 And Then We Danced

RSFF: I morgen danser vi

En sanselig og intens fortælling om dans, begær og identitet i et konservativt samfund. I morgen danser vi åbn...

23. jan