Der fuld knald på absurditeterne i forestillingen Revolution på Teater Sort/Hvid - det meste er sjovt., Foto Emilia Therese

Rend mig i revolutionen

Af Per Lundsgaard 9. september 2018

På Teater Sort/Hvid har Christian Lollike igen indtaget scenen med en bidsk og harsk komedie – denne gang er det bekymringen for verdens tilstand der står for skud.

Titel:
Revolution

Teater:
Sort/Hvid

Spilleperiode:
5. - 29. september 2018

Sidste sæson var det det moderne effektiviserede hospitalsvæsen der blev spiddet godt og brutalt af Christian Lollike i et samarbejde mellem Århus Teater og Sort/Hvid. Det er samme team der i denne sæson står i spidsen for forestillingen Revolution som bliver en smule mere diffus i sin form og fortælling. 

Vi er i en slags zombie-sitcom i slowmotion med skuespillerne i plastikmasker der dækker deres ansigter og virkelige træk. Det er bekymringen for den samlede situation i verden, både klimasituationen, befolkningssituationen, flygtningesituationen og det perfekte Ikea-liv. 

Langt hen ad vejen er der sjove indslag, især når vi pludselig går fra slowmotion til teater på speed. 

Det er imponerende hvad de fire skuespillere kommer igennem på denne aften. Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Kjartan Hansen og Rikke Lylloff kæmper alle flot og hårdt for føden i Christian Lollikes stramme og præcise instruktion. 

Desværre fortaber både instruktion og tekst sig i påklistrede tiltag jo længere vi kommer frem på aftenen. For mange ideer og for mange budskaber kæmper om pladsen – både en byttecentral og en pudekamp med publikum bliver det også til. 

Et langt stykke hen ad vejen er vi dog pirrende underholdt af den skæve forestilling og det bevidst stilistiske spil. Vi kender os selv deroppe bag plastikmaskerne – og den perfekte IKEA-verden virker skræmmende ægte – men helt provokerende og vedkommende bliver forestillingen ikke. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Turen går til Prag 

Så går turen til Prag. Vi tager med DSB Interrail og bor på det tidligere Boscolo Prague som nu hedder Carlo I...

Som vi skrev for noget tid siden, skulle vores næste rejse fortages med tog så i samarbejde med DS...

Årets hold i Crazy Christmas Cabaret er måske det bedste nogensinde.

Fornøjelig Fogg-tur

Årets Crazy Christmas Cabaret spiller på alt fra det campede til det vampede. Det er sjovt og langt som det pl...

15. nov
Pelle Erobreren på Østre Gasværk Teater er fuld af flotte scenebilleder - men forestillingen er lang og uden dybde.

Pelle Erobreren er en lang men light udgave af romanen på Østre Gasværk

Ensformigt skuespil og dårlig lyd er desværre hvad man hæfter sig ved efter at have set Pelle Erobreren som mu...

11. nov
Marie Mondrup yder en af sin smukkeste præstationer i forestillingen Muleum på Husets Teater.

Når livet vinder over døden

Marie Mondrup løfter tekst og historie helt op under de himmelstrøg som hovedpersonen Julie i monologen Muleum...

11. nov
Jonathan Chmelensky er en både mandig og følsom Gennaro i Nikolaj Hübbes fejlskud af en nyfortolkning af nationalballetten Napoli.

Man kan ikke slå Bournonville ihjel

I balletten Napoli på Det Kongelige Teater viser et stærkt dansende hold hvilken styrke der er i Bournonvilles...

4. nov