Kærlighedsklicheer

Præmissen for forestillingen er ellers uhyre interessant. Fire mennesker er lukket inde i hver sin celle, og eneste forbindelse mellem dem er til kvinden Mairead – som selv er lukket inde i en celle. Alle de øvrige tre har på et tidspunkt været berørt f Maireads kærlighedsliv. 

En spændende tanke at se hvad der ville ske hvis man behandlede dem der svigter i kærlighed på linje med andre kriminelle svindlere – og spærrer dem inde. 

Desværre er teksten i forestillingen ikke så interessant som dens præmis. Den cirkler rundt i diverse kærlighedsklicheer: manden der forlader konen på forretningsrejser efter barnet er født og finder en anden på vejen, elskeren med andre elskere i bagagen, den anden ældre kvinde der har et forhold ti en yngre som manden ikke ved noget om – eller gør han? Der bliver ikke sagt noget vi ikke har hørt andre steder før, og værst af alt er ingen af personerne særligt sympatiske – heller ikke den ulykkelige Mairead i centrum for intrigerne. De er alle ret irriterende – for at sige det mildt – og dermed bliver det en lidt lang aften når der ikke er nogen på scenen man egentlig føler megen sympati eller interesse for.

Der spilles ellers ganske udmærket og tydeligt forståeligt på engelsk af Kerry Norton-Griffith, Nathan Mister, Kevin Kiernan-Molloy og Sue Hansen-Styles som de fire brikker i kærlighedens spil, og de fire skuespilere bliver da også aftenens redning. 

Stykket som sådan spår vi ikke nogen lang karriere.