Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen giver liv til de to tyske venner Max og Martin i den dramatiske brev-roman Adressaten Ubekendt der er omsat til teater i Skuespilhuset., Foto Miklös Szabo
I Skuespilhuset åbner Det Kongelige Teater sæsonen med et fascinerende og ætsende brevdrama mellem en jøde og en nazist.
Titel
Adressaten ubekendt
Teater
Det Kongelige Teater, Skuespilhuset Store Scene
Spilleperiode
24. august - 3. november 2019
De begyndte som venner, de to tyskere Martin og Max. De ejer sammen et kunstgalleri i San Francisco, og deres historie blev vakt til live af Kathrine Kressmann Taylor tilbage i 1938. Brevromanen blev umådeligt populær da den udkom første gang, og den blev naturligvis med det samme forbudt i det Tyskland den kritiserer med sin stærke verbale advarsel om den voksende nazisme.
De to tyske venner skilles da Martin tager tilbage til Tyskland og lader den jødiske Max tilbage i San Francisco.
Tilbage i Tyskland opdager Martin et land i fattigdom, og han oplever at blive behandlet som fyrste takket være den formue han har med sig fra galleriet i San Francisco som Max driver videre for dem begge. Martin bosætter sig på et slot, og sønnen Heinrich bliver bedste venner med områdets fornemste indbygger, Baronen, og Martin får et indflydelsesrigt embede i München.
Den spirrende nazisme bliver i første omgang taget meget let, men hurtigt opdager Max at Martin bliver mere og mere fanget af nazismen idealer og begynder at tillægge sig stærkt antisemitiske tanker.
Igennem forestillingens fem kvarter oplever vi hvordan de to venners liv forandres - og hvordan de skiftes til at have overstatus og understatus. Måden hvorpå Max tilsidst får sin hævn er hjertegribende.
At forestillingen så stærkt fanger sit publikum, skyldes især de to skuespillere Søren Sætter-Lassen (Max) og Lars Mikkelsen (Martin) der begge er i absolut topform allerede her fra starten af teatersæsonen.
I Thomas Bendixens sikre og nuancerede iscenesættelse viser de to skuespillere os intense portrætter af to nære venner der ender som fjender på hver sin side af en frygtelig ideologi.
Forestillingen er en vigtig og stærk advarsel om hvordan en ideologi som nazismen kan overbevise et magtesløst flertal der hungrer efter en stærk leder med meninger der kan flytte samfundet i en overbevisende, stærk retning, men det et også en forestilling om vigtigheden af at bevare en humanisme - noget Danmark gjorde på tværs af partier under anden verdenskrig, og som måske kan synes at være forsvundet i visse grupper af samfundet i dag.
Efter selve teaterdelen er der mulighed for at deltage i en debat med en historiker der fortæller om Danmarks kamp for demokrati under anden verdenskrig. Forestillingen og tekstren kan dog sagtens stå alene.