En fin hyldest til en dansk sangskat

Vi er på hospitalet hvor sygeplejersken Anne arbejder, hun har lige mistet sin mor men er hurtigt tilbage på arbejde. Hun tager ekstra vagter for de øvrige kolleger, og forelsker sig i den nye overlæge der desværre er gift. Undervejs møder vi forskellige patienter på stuen - både soldaten der har mistet et ben, manden der er udbrændt og den ældre kvinde med demens.

Det hele er sat til sange kendt fra Giro-413 i nye arrangementer af Adi Zukanovic. Det giver sangene et moderne pust - selvom tempoet oftest er i den mere langsomme ende - og dermed er med til at gøre forestillingen en anelse langsom i tempoet - men langt de fleste steder fungerer de nye arrangementer upåklageligt, og er med til at sætte den rette stemning for den situation sangene indgår i.

Det er godt set at de kendte sange kan få en ret skarp kant af at blive puttet ind i en ny ramme. Og når rammen er så dejlig som Marie Mondrup er det jo kun et plus. Hun er formidabel i hovedrollen som Anne - sød, klog og kærlig - en slags moderne udgave af Annie fra Jeg er sgu min egen - og hendes varme sangstemme er der mange musicals der kunne gøre godt af. Rundt om hende er Rasmus Fruergaard i flot form som soldaten uden ben der synger om at være Dus med himlens fugle, og Morten Christensen og Søren Birch Plum er søde som de to mænd der der finder hinanden og bliver mere end blot Rigtige venner, Jesper Riefenstahl for leveret en forrygende udgave af 25 minutter endnu , Tom Jensen crooner derudaf som viril overlæge mens Sonja Oppenhagen får ramt en demenspatient hjertegribende i Glemmer du, ærgerligt er det blot at hun ikke har en medspiller der kan synge, Troels II Munk er den rette type men desværre ejer han ikke skyggen af en sangstemme. 

Det er en aften der vækker minder hos mange blandt publikum - og selvom musikken har fået et moderne pift, og rammen for forestillingen også er nutidig, er der alligevel noget sælsomt gammeldags over den.