Joey Moes muskuløse overarme er noget af det bedste ved We Will Rock You i Royal Arena - forståeligt at Nellie Ettison også er fascineret af dem!, Foto Miklos Szabo

DIFFUST ROCKTEATER

Af Per Lundsgaard 20. april 2017

We Will Rock You har aldrig været en særligt god teaterforestilling, men den er et fedt sceneshow og har i opsætningen i Royal Arena en charme, som ikke er set tidligere.

TITEL:
We Will Rock You

TEATER: 
Royal Arena

SPILLEPERIODE:
København
19. april – 7. maj 2017
Herning
18. – 21. maj 2017

Jeg så forestillingen i London kort efter premieren i 2002 og kan huske, at jeg var temmeligt skuffet og tænkte, at den skulle jeg aldrig se igen. Men her sad jeg så i går aftes til den danske premiere i den nye Royal Arena. Det er stadig ikke en særligt god forestilling – men den havde en charme og et sitrende energisk ensemble, som jeg syntes manglede i London.

Christoffer Brodersen og især Kristine Yde er sympatiske og velsyngende hovedpersoner, man gerne følger på den fjogede vej de skal tage i Ben Eltons klodsede manuskript. For det er manuskriptet, der er det store problem i forestillingen. Lars Hjortshøj har ellers gjort, hvad han kan, med en ret sjov fordanskning af teksten – og en smule tiltrængt dansk ironi – men han har jo ikke kunnet ændre på den mildest talt tåbelige handling eller den til tider temmeligt kvalmende selvhøjtidelighed, der især dukker op mod slutningen af første og anden akt.

For det første er det noget pjat, når man læser i programmet, at ideen kom nærmest ud af det blå, da forestillingen klart er inspireret af Mamma Mias succes, der havde premiere 1999 og var den første forestilling, der brugte en popgruppes bagkatalog af sange som ramme for en forestilling, der ikke nødvendigvis har noget med kunstnerne at gøre. For det andet er der en kærlig ironisk distance til materialet i Mamma Mia, der i We Will Rock You er erstattet af en sær forherligelse af ophavsmændene, som i længden bliver temmeligt kvalm, og som jeg er sikker på er langt fra Freddie Mercurys ånd. Det samme kan man sige om den totale mangel på queer karakterer; der er tiltag, men alle er sat sammen som mand/kvinde-par i ensemblet.

For det tredje er det mærkeligt, at en forestilling, der postulerer rockens død og en overtagelse af musikscenen af cyperspacegrupper, ikke har forskel i det musikalske lydbillede. Man finder det underligt at de oprørske bohemer kæmper for at få rockmusikken tilbage – og at magthaverne vil holde den væk – når nu alle synger samme rock i samme stil?? Hvad er egentlig  problemet, tænker man. Som så meget andet i forestillingen giver det ikke megen mening.

Heldigvis er der et stramt, præcist og energisk ensemble, der giver masser af scenisk nærvær og vellyd.

Hovedrollerne synger aldeles glimrende: Shirley er en herlig bitch som Killer Queen, Joey Moe har godt med glimt i øjet som Britney, Nellie Ettison synger med klarhed og præcision som Oz, Niels Olsen morer som gammel hippie og Anders R. Gjesing er en ægte ond skurk. I ensemblet lægger man især mærke til Sara Gadborg med masser af vokalt overskud og scenetække – det bliver spændende at se hende give den gas som Killer Queen senere i forløbet. Scenografisk var det den skrabede turnédekoration, vi fik, men lys og lyd er i top med et velspillende rockende orkester under ledelse af Pablo Navarro som toppen af kransekagen.

Så find bare din indre rockguitar frem og tag ud og blive rocket igennem. Nyd sangen og showet, og glem alt om handlingen!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Dit Tivoli har stadig åben

Selvom Tivoli har lukket ned for forlystelserne i vinterperioden, er der stadig åbent for gourmetforlystels...

Du kan godt glemme alt om at skulle snige dig langs Tivolis mure for at finde den hemmelige indgang til alverd...

Det danske romeventyr

Alle veje fører til Rom. Rom blev ikke bygget på en dag. Vi kender alle de små ordsprog, vi bruger i hverdagen...

Rom eller Rum, hvordan du nu har lyst til at stave det(alle veje føre alligevel til det samme). Rom er ...

Lars Mølsted i front for den endnu flottere udgave af Klokkeren fra Notre Dame med Fredericia Teater på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

Stor, større, bedst

Det var stort og flot i Fredericia i efteråret til ur-premieren – det er større og endnu bedre på Kongens Nyt...

24. jun
Det er især balletten IT BECOMES SILENT af Edhem Jesenkovic, der imponerer i den nye balletaften GENERATOR på Takkelloftet.

Gang i generatoren

Dansk Danseteater byder indenfor til en ganske spændende og vellykket danseaften med tre bud på nye, moderne...

22. jun
Årets revyhold med instruktør Jan Hertz efter den veloverståede premiere på Ganløse Revyen 2017.

Charmerende revyaften

Ganløserevyen er altid en revy helt for sig selv med en skør og skæv vinkel og et frækt tempo. Det er den ogs...

19. jun
De to elskende der går igen i alle tre historier i filmen The High Sun fra Kroatien.

TIDLØS KÆRLIGHED

Det er flere historier om den umulige kærlighed i en tid med etnisk racehad, krig og fattigdom, som instruktø...

16. jun