Charmerende revyaften

Man begynder godt i Ganløse: Maden er i særklasse en af årets bedste revymenuer, og stemningen ved bordene er som en af de bedre familiefester. Vi sidder bænket tæt, men stemningen er hjertevarm.

Hjertevarme er også de tre skuespillere, der med højt humør, energi og flot vokal får os igennem den rappe revy, der suser afsted i forrygende tempo med fuld skrue på afleveringerne. Jan Hertz har iscenesat med fast men kærlig hånd og med god sans for at flytte rundt på de tre skuespillere på scenen, så der er et konstant flow over revyen. Det er godt med tempoet for en del af numrene tåler ikke, at man kommer til at opdage, at de absolut ikke handler om meget, og at pointen er fundet, allerede næsten inden de er begyndt.

Værst går det udover Carsten Svendsen i et ligegyldigt nummer om parterapi og et ret klodset forsøg på at måle publikums talent -  som publikum. Heldigvis er den charmerende revydebutant så dygtig en spiller at numrene glider ned uden at tabes helt på gulvet. Han er et fund i revyen. Sangligt på toppen, spillemæssigt alsidig og adræt i den fikse showkoreografi som Jan Hertz også er mester for. Liselotte Krogager har en frodig og fandenivoldsk udstråling og energi på scenen, mens Randi Winther spiller på det underfundige og skæve. Ligesom Carsten Svendsen er begge piger absolut i topform rent vokalt – og især i fællesnumrene scores der point på den sanglige kvalitet med flotte harmonier i luften. Musikalsk ansvarlig er Michael Sunding, som sørger for gode overgange mellem numrene og raffinerede revymelodier - desværre er lyden fra keyboardet til tider en smule skarp.

Der er revyperler i nummeret om enlige bondekoner på scorejagt og et formidabelt melodi grand prix potpourri om det grå guld, begge skrevet af unge Lukas Birch. En stærk tekst af Mikkel Tiedt til Randi Winther om en udslettelig dansk kvinde, der pludselig ser meningen i livet med at melde sig ind i islamisk stat – for så kan hun endelig få opmærksomhed, og alle tre medvirkende er herlige som skønne prinsesser på blokken. Det hele rammes flot ind af Rasmus Krogsgaards åbnings- og slutnummer, hvor der elegant tales om sort/hvidt og farver. Der tales også om at have hjertet på rette sted – og det har hele revyholdet på Ganløse Kro.

Må revyen fortsætte i samme skæve og ligefremme stil i mange år frem i tiden – så tager vi gerne med, at tekstniveauet i år er ret meget på det jævne.