Det er både delikat og smukt i balletten Raymonda på Det Kongelige Teater. , Foto Henrik Stenberg

Overdådig ballet i luksusindpakning

Af PerL 12. november 2017

Den Kongelige Ballet har endelig en stor klassisk ballet på repertoiret til det balletsultne publikum som lørdag aften med Dronningen i spidsen lod sig begejstre ved premieren.

Titel: 
Raymonda

Teater:
Det Kongelige Teater Gamle Scene

Spilleperiode:
11. november 2017 -
20. april 2018

Lad det være sagt med det samme: Petipas sidste store ballet Raymonda fra 1898 er ikke den store handlingsballet. Ikke meget sker i de timer balletten varer – til gengæld er de trin der bliver udført, flotte og interessante. 

Nikolaj Hübbe har flyttet handlingen fra middelalderen til rokokoens Frankrig med alt hvad dertil hører af ekstravagant udstyr – og tak for det! Magen til delikat og smuk scenografisk indpakning skal man lede længe efter. Både dekorationer og kostumer skabt af englænderen Richard Hudson emmer af god smag og skaber en velfungerende og bedårende ramme om den spinkle historie med de flotte danse. 

Interessant er det at Den Kongelige Ballet og Den Kongelige Opera på samme tid byder på to store klassiske værker som aldrig før har været opført af nationalscenen. Puccinis Pigen fra Vesten på Operaen har dertil også en kvinde i centrum der må vælge mellem to mænd i sit liv – det samme må Petipas ballerina i Raymonda. I balletten står valget mellem den pæne og rene adelsmand Otto og den eksotiske og erotiske spansk-mauriske prins Abderam. Som hos Puccini vækkes også det seksuelle undervejs i hovedpersonen, her i J'aime Crandalls henrivende Raymonda.

Hun er indbegrebet af en ballerina fra det øjeblik hun træder ind på scenen. Hendes udstråling rammer ikke kun bejlerne på scenen men også os i salen. Hvert trin hun tager, er sat med overbevisning og sikkerhed, og de mange hundesvære soli klarer hun til mere end bravur. Vi er i trygge hænder hos J'aime Crandall. Hendes to bejlere denne aften var den unge Alexander Bozinoff som den pæne Otto med et flot ydre og elegante spring og trin - omend en smule forsigtigt udført, samt Jón Axel Fransson som udlånte hele sin sexede maskuline erotiske udstråling til Abderam, kulminerende i en vild og ekvilibristisk solo i anden akt. 

Blandt de øvrige medvirkende var Holly Jean Dorger, Caroline Baldwin, Jonathan Chmelensky og Marcin Kupinski alle i flot form som de to vennepar til Raymonda. Blandt divertissementerne lagde man især mærke til Tobias Praetorius og Lena-Maria Gruber i den ungarske dans, Astrid Elbo og Elenora Morris som to labre, langbenede odalisker og i den veldansede Pas de dix i 3. akt de to mandlige dansere Vitor De Menezes og Matteo Di Loreto. 

Eneste anke var de flagrende arme og ulige rækker hos pigerne i første akt – og en lige lovlig bastant musikalsk ledsagelse under Graham Bond der fik Glazunovz musik til at lyde mere som Minkus – som Petipa netop ikke ville have til at komponere musikken til sin ballet efter Tjajkovskij var død. 

Man kan selvfølgelig spørge sig selv hvad en ballet som Raymonda skal på Den Kongelige Danske Ballets repertoire, men med sådan en indpakning og et sådan dansant overskud, især fra solisterne –  hvorfor skulle man så ikke byde denne koreografiske perle af en forestilling velkommen på repertoiret.

Tjek os ud

Teater

Annonce
Tivoli Food Hall

Tivoli Food Hall – en ny epoke

En ny epoke i Tivolis historien –det er netop hvad den nye Food Hall bliver når den for alvor slår dørene op d...

Med den nye Food Hall på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade er Tivoli godt på vej ...

Så skal der Cruises..

Oslo færgen, Oslobåden, en tur med DFDS – nordmændene kalder den “Danskerbåden". Ja, kært barn mange navne. ...

Der findes vist ikke noget nemmere end at tage en tur med Oslobåden. Det skulle da lige være at bl...

De fire musikere fra UMPAS med Lasse Popp i front i den fine og stemningsfulde teaterkoncert Ulvehøjen - over Sebastians album fra 1977.

Stemningsfuld teaterkoncert

Uden unødvendige dikkedarer og forcerede fortolkninger præsenterer Limfjordsteatret en ren, vedkommende, ærlig...

11. jan
Hele den brogede bridgeklub i Carin Mannheimers effektive komedie om livets sidste akt på Folketeatret.

Sidste udkald til livet

Folketeatret spiller den fine og hjertevarme svenske komedie I sidste øjeblik med et sikkert hold af erfarne s...

8. jan
Anders Glud Jensen er en gysende god fortæller i spøgelseshistorien Clara på Zangenbergs Teater.

Ujævnt gys

På Zangenbergs Teaters lille scene har Anders Glud Jensen godt tag i publikum med sin spøgelsesfortælling om e...

5. jan
Jeg er William

Årets bedste børnefilm – Jeg er William

Dette års bedste børnefilm og måske endda den bedste danske børnefilm i mange år – Jeg er William – skal ses...

21. dec