FotoPressebillede Tivoli/Biergarten

Hvem kan sige nej til pølse og øl!

Af Tejs Ellesøe 20. oktober 2013

Tivoli har igen fået en Biergarten, en af dem med godt øl og god stemning.

Skal der være fest, så lad der være fest.
I forbindelse med at Tivoli i år åbnede til Halloween, fik de endnu en bar, en rigtig ægte Biergarten, sådan et sted med lange træborde, bænke og den bedste tyrolermusik. Om Tivoli, eller København for den sags skyld, mangler endnu et ølsted - ja det tog vi forbi for at finde ud af. 

Der var engang hvor Tivoli havde åbent én gang om året, og i højsæsonen kunne man som gæst af og til føle sig som en sild i en tønde. Nu har Tivoli tre højsæsoner, Sommer-, Halloween- og Jule Tivoli. Aldrig har jeg set så mange mennesker i den lille Tivoligade ”Smøgen”, altså den gamle skæve gade langs med Bernstorffsgade.

Vi fik banet os vej, gennem et væld at glade mennesker, for kan man være andet, når man befinder sig i Tivoli! Vi fandt indgangen til Biergarten, som lå en smule skjult, og udefra så det ikke just ud som her-er-der-stemning-og-fest! Men vi lod os narre og gik inden for, og her fandt vi en ægte Biergarten, Østrig ikke kunne gøre bedre selv. 

Der er stemning og kønne fyre i lederhosen, og er man til det, kan man også godt få øje på piger i Heidikjoler. Da vi ankom, blev vi taget godt i mod af to rigtigt pæne fyre, ja kønne var de, som de var castet til jobbet eller taget lige ud fra en reklamefilm, og det gør det jo lidt hyggeligere med lidt godt at se på, mens man nu skal drikke øl. Vi blev sat godt og grundigt ind i Tivolis nye tiltag af Biergartens bestyrer Casper Frimann og fik en fin lille rundvisning i det gamle hus, som er opdelt i to sektioner.  

Alpehytten
Er et fantastisk hyggeligt sted, hvor der er højt til loftet og dejlige borde og bænke, lidt hårde at sidde på, hvis man skal sidde der i flere timer. Indretningen er i top, en ”pejs”, hvorfra dampen stiger op, er med til at gøre det rigtig hyggeligt. Der er plads til omkring 100 personer, og er stedet fyldt, er det bestemt lagt op til en afterski fest i bedste stil.

Det er et plus, at tjenerne ikke forsvinder om på den anden side af baren for, at skænke øl, for her har man vendt baren om, så de står med ryggen til (har jo sine fordele) og skænker den bedste weissbier med et fint lag hvidt skum.

Jagthytten
Er man ikke til så mange mennesker på en gang, kan man med fordel vælge ”Jagthytten”. Den kan også vælges, hvis man er til lidt mere luksus, for her kan du få dit helt eget køleskab, fyldt med lige præcis den øl du kan lide. Der er fem køleskabe, der har hver deres navn, som Vildsvinet, Elgen og Ræven. Køleskabene er låst og tilknyttet de borde der er, og koster 450 kr. at få fyldt.

Luksus skal der til, så rundt om de lækre borde står også 4-5 ”tons” tunge læderstole, sådan nogle, som du kan blive siddende i timevis, når du først har sat dig. Det er der bestemt også grund til, for de serverer noget af det bedste østrigske øl. Så selv om du kan få fyldt køleskabet op med din yndlingsøl, så har de også Edelweiss frisk fra fad, Hefetrüb og Dunkel.

Dunkel er en kastanjebrun øl med en snert af vaniljeeftersmag, mens den vi smagte var en Hefetrüb, som er en lys weissbier med let og frugtagtig smag, og smager man efter, har eftersmagen en snert af banan.

Sidder man nu og tænker, jeg er ikke til øl, hvilket jeg normalt ikke er, så kan man gøre to ting. Du kan bestille et glas Riesling, eller du kan kaste dig ud i en øl eller to. Jeg er glad for at jeg valgte øllet, for det er ikke hver dag, at man smager en, der kommer bag på en.

Når man nu har siddet et stykke tid i de enorme læderstole, har drukket et par weissbier og set på de kønne fyre,  kan man godt få lyst til lidt pølse. Og er der noget Biergarten og ikke mindst de kompetente tjenere kan byde på, så er det pølse og kringle.

Biergarten har et helt fantastisk ”pølsebræt”, hvor der er et udvalg af gode pølser og oste. Er man ikke til det, kan man vælge de håndskårne fritter.      

Selvom Tivoli jo kun har tre sæsoner, så frygt ej! Biergarten har også åbent udenfor sæsonen, og er man et større selskab, kan både Alpehytten og Jagthytten bookes.

Jeg har svært ved at finde noget negativt at sige om Biergarten, for det er et sted der har potentiale og klart kan vokse sig stort med tiden. Det er klart et sted, der er værd at følge, for det lægger op til spændende events. 

Besøg Biergarten, enten fra Tivolisiden eller fra Bernstorffsgade, ”det gule hus”, skråt over for Hovedbanen.
 

Tjek os ud

Gourmet Guide

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr