I en artikel tidligere på dagen kunne man læse hvordan musikeren Ivan Pedersen var ganske utilfreds med Eurovisionen og kaldte den for en perverteret forestilling. Nu følger Folketingets formand trop.
Da Pia Kjærsgaard blev valgt som den første kvindelige formand for Folketinget den 3. Juli 2015, var der allerede røster om at hun aldrig ville kunne samle folket og være en formand alle kunne samles om.
Selvfølgelig skal alle have en fair chance, og det skulle Pia Kjærsgaard også have, men den chance har Formanden brændt gang på gang, senest med et tweet hvor hun kommenterer en artikel i dagbladet BT. I artiklen bliver tidligere grandprixsanger Ivan “Laban" Pedersen interviewet pga. en facebookopdatering han havde lavet.
“Tillykke til Leonora dejligt Danmark går videre i Grand Prix. Det er en dejlig sang, Danmark stiller med. Men ellers enig med Ivan Pedersen fra Laban. Alt for meget bøsse, drag og gejl i Eurovision. Og så gerne, alle sang nationalsprog. Vi skal da synge dansk#dkpol"
Ivan havde held i sprøjten, det har Pia ikke
I følge Ivan Pedersens facebook har over 300 kommenteret, og mange klapper ham på ryggen for at have råbt op. Sådan er det ikke på Folketingets formands twitterprofil.
Folk har kommenteret følgende
- Kan du uddybe “Alt for meget bøsse….?”
- Bræk
- Søde Pia. E det nødvendigt for dig og Ivan Pedersen at fremhæve enkelte minoriteter som drags og bøsser? Hvorfor? For mig så er i på samme plan som de uintelligente fodboldtilskuere (tildækkede ansigter) som råber at Victor Fischer er gay Kald det feminint hvis det er
For meget bøsse og drag i en konkurrence der handler om mangfoldighed, fælleskab, festlig musik, store kjoler som er designet af - tja- bøsser! Kvinder der praktisk talt ER drag queens... det er ok så længe bøsserne bliver bag symaskinen og parykkerne ude i klubberne...
- Alt for meget hetero i verden og dagligdagen generelt. I alle film, alle serier, al populærkultur. Måske du kunne nyde al den Hetero-kultur , der bliver leveret til dig, men unde os andre en fest, der samtidigt hylder vores kultur. Så heteroer: Enjoy og hold kæft mens vi fester.
På listen over dem der har kommenteret, finder vi også vores egen dragkunstner Jaxie der lige giver sin mening med på vejen:
- For meget bøsse og drag i en konkurrence der handler om mangfoldighed, fælleskab, festlig musik, store kjoler som er designet af - tja- bøsser! Kvinder der praktisk talt ER drag queens... det er ok så længe bøsserne bliver bag symaskinen og parykkerne ude i klubberne.
Vi tog også fat I vores egen grandprix- og Eurovision-ekspert, Elvir Pelešević der lige nu befinder sig i Israel for at dække dette års Eurovision for XQ28. Vi ville selvfølgelig gerne høre hvad han synes om Pia Kjærsgaards Twittert opdate:
"Pia Kjærsgaards tweet er diskriminerende og udtrykker selvtilstrækkelighed, arrogance og snæversynethed. Hvis denne pseudodemokratiske politiker overhovedet havde sans for demokratiske værdier såsom ligestilling, tolerance og rummelighed, ville hun aldrig være kommet med en så nedsættende kommentar om LGBTQ+’ernes særlige forhold til Eurovision.
Det er ingen tvivl om at Eurovision Song Contest har en bred fanskare indenfor LGBTQ+-miljøet, men det er da vel ikke noget negativt i. Tværtimod. Pia Kjærsgaard skal heller ikke bestemme om vi skal synge på dansk eller ej, så længe frihedsprincipper gælder i vores samfund. Hvis Eurovision virkelig truer Pia Kjærsgaards selvfølelse i forhold til hendes seksuelle tilhørsforhold, burde hun overveje at blive i sin dyrekøbte villa i Gentofte og lytte til Labans danske sange", siger Elvir Pelešević til XQ28.