Foto International AIDS Society/Steve Forrest

International Aids Society (IAS) - hvad og hvem?

Af Bent Hansen 24. juli 2014

Læste du i går artiklen "Mens vi venter på 'Kuren'!", og sidder du nu og tænker hvad og hvem er International Aids Society egentlig.

IAS er nu for 20. gang arrangør af den store internationale hiv/aids-konference. Konferencen afholdes hvert andet år; denne gang i Melbourne, for 2 år siden i Washington DC og i 2016 i Durban i Sydafrika. Det er helt bevidst, at konferencen flytter rundt til forskellige verdensdele, så det er muligt at sætte særligt fokus på hiv/aids-situationen i den pågældende region, få de ansvarlige politikere i tale og forhåbentlig få nogle tilsagn om at styrke indsatsen.

IAS blev oprettet i 1988 og er en verdensomspændende medlemsorganisation med i øjeblikket 16.000 medlemmer fra 185 lande. Organisationen er traditionelt opbygget med medlemsvalgt bestyrelse, formand, næstformand og kasserer. I strukturen er det sikret, at medlemmer fra alle verdensdele er repræsenteret i bestyrelsen. Fra vores egen verdensdel - Europa - er Jens Lundgren fra Rigshospitalet og CHIP - valgt til bestyrelsen. Derudover har bestyrelsen nedsat en række udvalg eller emnebestemte arbejdsgrupper, som er ansvarlige for koordinationen af arbejdet med eksempelvis 'Kuren mod hiv', behandling som forebyggelse (Treatment as Prevention - TasP) og særligt berørte befolkningsgrupper (Key Affected Populations - KAPs) læs: mænd der har sex med mænd, stofbrugere, sexarbejdere og transpersoner.

IAS lægger stor vægt på, at alt organisationens arbejde bliver udført i tæt samarbejde med hiv-smittedes interesseorganisationer. Derfor er der f.eks. altid repræsentation fra hiv-smittedes miljøer ved planlægningen af en konference som denne i Melbourne.

IAS finansierer sine aktiviteter gennem bl.a. medlemskontigenter, bidrag fra statslige og internationale institutioner samt fra en række medicinalvirksomheder.

Med henblik på at fremme nytænkning på forskningsområdet støtter IAS især lovende unge forskere gennem uddeling af årlige priser og legater. Desuden er det muligt at søge om gratis deltagelse i konferencer, hvis deltagerne kommer fra ressourcesvage lande.

I løbet af konferencen afholder IAS traditionen tro et medlemsmøde, hvor årsberetning og regnskab bliver fremlagt.

Som mangeårigt medlem af IAS, glæder jeg mig til også denne gang at deltage i mødet.

Årsberetningen for 2013 kan ses her

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr