Foto Glee Cast

Så vender Glee tilbage - og med store overraskelser

Af Tejs Ellesøe 17. december 2014

Så er der godt nyt til alle Glee-fans, for den 9. januar starter sidste sæson af serien, hvor der er lagt op til spænding og ikke mindst et meget langt første afsnit.

Det er syv måneder siden, en af de måske bedste Teenage/Gay-serier havde sin sæsonafslutning. Det er selvfølgelig Glee, der er tale om. 5. sæson havde USA-premiere den 26. september 2013, og her var det allerede kendt, at skuespilleren bag en af seriens hovedpersoner, Finn Hudson, tidligere på året havde taget en overdosis.

Finn Hudson blev spillet af den Canadiske skuespiller Cory Monteith, og der var nu tvivl om, hvorvidt sæson 5 ville blive den sidste, fordi han havde en så stærk personlighed og vigtig rolle i serien. Noget af serien skulle skrives om, og i afsnit 3 bliver det breaket, at Finn er død. Titlen på dette afsnit blev The Quarterback, og mange gleeks (fans, red.) havde set frem til, hvordan dette ville blive gjort. Finn blev mindet på en helt fantastisk måde, og det kunne vist ikke være gjort bedre.

Sidste sæson
Der er ingen tvivl om, at 5. sæson blev noget turbulent; Finns død, det meste af Glee Club var flyttet til storbyen, og man ser det ene par efter det andet blive splittet og ikke mindst stå over for nogle store udfordringer. Den amerikanske sæsonfinale var den 13. maj, og det var egentlig meningen, at 6. sæson skulle have været sendt dette efterår. Nogle mener, at sidste sæson blev rykket til januar 2015, fordi det havde været et temmelig barsk år, ikke mindst for Lea Michele (Rachel Berry) der ikke kun i serien var kæreste med Cory Monteith.

Spændende start
Der er amerikansk premiere den 9. januar på den absolut sidste sæson af Glee. Hvem af skuespillerne, der præcis er med, er svært at spå om, så det må vi vente med spænding på.

Dog kan vi sige, at der er lagt op til et ret spændende første afsnit, ikke mindst fordi det varer hele 2 timer. Ja, du læste rigtigt!

Rachel er tilbage i Lima, Ohio. Desværre efter en mislykket skuespilkarriere, og det er kun for at finde ud af at Mr. Schue nu er gået over til fjenden, Vocal Adrenalin. Blaine er hoppet over til The Warblers og skal føre dem op til årets konkurrence. Det er jo den rene elendighed. Der er kun én ting Rachel kan gøre: overtage Glee Club, men mon ikke hun får hjælp?

Hvis du ikke har adgang til amerikanske kanaler, er der lange udsigter for, hvornår du får sidste og 6. sæson at se. Glee slutter endeligt den 20. marts 2015, når 13. episode løber over skærmen.

Skulle du høre til dem, der endnu ikke har set et eneste afsnit af Glee, så frygt ikke, for du kan finde sæson 1-4 på Netflix.

Du kan se trailer for afsnit 1 her

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr