Blev Ross Warren offer for homofobi?

Af Yonatan Friis 2. april 2015

Fra slutningen af 1970’erne frem til starten af 1990’erne oplevede Australien en bølge af hatecrimes rettet mod homoseksuelle, som i denne periode begyndte at fylde mere og mere i samfundsdebatten.

Ross Warren var en australsk nyhedsoplæser, hvis charmerende udstråling fik pigehjerterne til at smelte. Udadtil virkede den 25-årige ungkarl som den perfekte fangst for mange kvinder, men Ross gemte på en hemmelighed, som kun de færreste kendte til. Han var nemlig bøsse.

Byturen, der endte fatalt
Ikke en gang Ross’ egen familie kendte til hans seksualitet. Det var kun de besøgende på Sydneys homobarer, der vidste, at han var til mænd. I 80’erne var det endnu ikke fuldt accepteret, at en offentlig person var homoseksuel, så for Ross var det nødvendigt at leve et dobbeltliv, idet han til hverdag passede sit job som nyhedsoplæser på TV-stationen WIN, mens han i weekenden tog til Sydney og festede i selskab med ligesindede.

Lørdag den 22. juli 1989 havde Ross Warren været en tur på diskotek i Sydney og valgte som så mange andre at afslutte sin aften med et intimt møde. Dette var en tid uden internet, så for de fleste bøsser var det kun muligt at finde en sexpartner på bestemte mødesteder, hvor det var populært for homoseksuelle mænd at holde til i de sene aftentimer. Et af de mest kendte områder var Bondi Beach, som Ross valgte at køre til som afslutning på sin bytur. Han parkerede sin bil i udkanten af et forhøjet skovområde og gik ind i mørket for at se, om han kunne være heldig at finde nogen.

Ross Warren er aldrig blevet set siden.

Dødens strand
I 1984 blev homoseksualitet fjernet fra listen over lidelser, og Australien oplevelse ligesom mange andre vestlige lande en seksuel frigørelse, idet de homoseksuelle endelig blev en anerkendt del af samfundet, men med accept og rettigheder kom ofte også modstand og had. Mange bøsser blev i disse år overfaldet, chikaneret og dræbt af bander, der havde gjort det til deres mission at udrense landet for den sygdom, de stadig mente, homoseksualitet var. En af de mest famøse grupper hærgede Sydneys Bondi Beach, hvor det var almindeligt kendt, at bøsser mødtes i skovene for at dyrke sex.

En mand ankom som oftest alene – enten til fods eller i bil – og gik på udkig efter en sexpartner på stisystemet, hvor de ”ledige” mænd befandt sig. Hvad mange ikke vidste, var dog, at der mellem træerne lurede en fare. For hvad de muligvis antog for at være andre bøsser på udkig, viste sig i stedet at være homofobiske grupper, der uden videre overfaldt de sagesløse mænd og gennemtæve dem med slag og spark, inden de på kynisk vis blev kastet ud over skrænten, hvorfra de faldt flere meter ned og ikke havde en chance, når de landede i havet eller på klipperne og blev dræbt.

Flere mænd blev fundet døde i området, men politiet betragtede dødsfaldene som selvmord eller ulykker, hvilket betød, at man i en lang periode slet ikke havde vished om de rædsler, der udspillede sig i skovene i Bondi Beach. Ligenes position antydede dog, at de ikke selv var sprunget men derimod var blevet skubbet. Som det senere blev afsløret, gjorde politiet på daværende tidspunkt ikke meget ud af sagerne, da man først havde fundet ud af, at mændene havde det tilfælles, at de alle var homoseksuelle. Ikke en gang rapporter om hatecrimes begået i området kunne få politiet til at se en sammenhæng, fordi angreb på bøsser var så almindelige i denne tid.

Opklaringen
Det var dog netop seksualiteten som fællesnævner, der fik åbnet myndighedernes øjne, og i starten af det nye årtusinde åbnedes en efterforskning af Bondi Beach, der indtil da havde oplevet de mange mystiske dødsfald. Overalt i landet var antihomo-bander i løbet af 90’erne blevet afsløret i at have overfaldet og dræbt homoseksuelle, og det stod med tiden klart, at sådanne grupper også havde infiltreret Sydney, hvor ofrenes død fejlagtigt blev kategoriseret som selvmord og ulykker, og bevismateriale derfor gik tabt.

Den landsdækkende opklaring førte til anholdelsen af flere bander, hvor mange af medlemmerne var helt unge fyre på mellem 16 og 18 år, som uden grund nærede et had til homoseksuelle. I over 20 år havde grupper som disse terroriseret mødesteder for homoseksuelle og uden varsel overfaldet mænd, der var på udkig efter sex i de isolerede områder. Ingen kunne høre deres råb om hjælp, og ingen så, hvad der skete med dem. Efterforskerne er sikre på, at de ikke har fået opsporet alle de skyldige, ligesom de heller ikke kan sætte tal på ofrene. Nogle siger, at der på landsplan kan være tale om så meget som 80 sager, idet 30 forsvindinger og dødsfald endnu ikke er opklaret. Blandt disse sager er hændelserne fra Bondi Beach, herunder mysteriet om Ross Warren, hvis lig aldrig er blevet fundet. Hans bilnøgler blev fundet på en klippeskrænt, men ingen har set ham, siden han i 1989 forlod diskoteket i Sydney. Hans forsvinden betragtes nu som en mulig drabssag, men hans efterladte bliver nok aldrig bekendt med hans skæbne. Han er med stor sandsynlighed blevet offer for bølgen af hatecrimes, men ingen kan med sikkerhed sige, om han var et af ofrene – nok ikke en gang gerningsmændene selv.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr