Sverige sejrede, og det var velfortjent. Jeg har fra starten og straks, efter alle deltagerlandenens sange var på plads, forudsagt, at Sverige vil vinde. Musikalsk er Måns Zelmerlövs sang ikke noget mesterværk, men visuelt har Sverige været i en klasse for sig. Innovativ, original og dragende. På selve aftenen performede Italien bedst og fik også det største bifald af publikum. Serbien og Israel var de andre to lande, der tydeligvis var publikums darlings. Når vi nu er ved forudsigelserne, må jeg her rose mig selv lidt, idet jeg faktisk gættede rigtigt på de øverste fem placeringer. Det var nu heller ikke svært, fordi de fem bedst placerede lande, plus Letland som endte som nummer seks, var i en klasse for sig.
De "store" lande - dvs. de lande, der automatisk er kvalificerede til finalen i kraft af, at de er de største bidragsydere til EBU - skuffede igen. Tyskland blev sidst, Frankrig endte som nummer 25, Storbritannien som nummer 24, og Spanien indtog 21. plads. Personligt er jeg ikke helt enig i, at Østrigs og Tysklands bidrag var 0 point værd, men kendsgerningen er, at især Storbritannien og Frankrig, bliver nødt til at sende nogle mere kvalificerede sange, hvis de vil gøre sig forhåbninger om en mere vedvarende succes i Eurovisionen. Pengene kan købe meget, men ikke alt.
Australien har været et frisk indslag i konkurrencen. Det var dejligt at se og føle den store entusiasme både hos australierne, men også hos publikum, som tog imod den særlig inviterede gæst med åbne årme. EBU har hele tiden understreget, at den australske deltagelse er af midlertidig karakter, og kun for et år. Men det positive indtryk, som Australien efterlod i år, gør mig mere eller mindre overbevist om, at landet bliver et fast inventar i Eurovisionen. Det har EBU's chef, Jan Ola Sand, også åbnet døren for med sine seneste udtalelser.
Afstemningsresultatet viser, at Italien i en overbevisende stil vandt den telefoniske afstemning blandt seerne. Her endte Sverige som nummer tre. Fagjuryerne havde til gengæld Sverige som nummer et, mens Italien endte langt nede på resultattavlen som nummer seks. Da EBU i 2008 genindførte fagjuryerne, var det med det formål at begrænse en alt for venlig pointudveksling mellem nabolandene. Jeg er ikke længere sikker på, at denne model stadig har sin berettigelse, eftersom resultaterne fra fagjuryerne år efter år viser, at fagjuryerne har tendens til at stemme efter det samme mønster og i høj grad på nabolandene. Set i dette lys kunne man godt argumentere for, at fagjuryerne er overflødige og at der intet står i vejen for en konkurrence, som udelukkende er baseret på resultaterne af telefonisk afstemning blandt seerne.
Når vi nu er ved afstemningsmønstret, viser årets resultater og stemmestatistikken, at myten om, at den såkaldte "Østmafia" har den afgørende indflydelse på konkurrencens forløb, fordi de østeuropæiske lande angiveligt i en meget højere grad end andre udveksler stemmerne indbyrdes, er en saga blot. Kendsgerningen er, at en blok bestående af baltiske og nordiske lande er mest glad for at stemme på hinanden. Dermed står den baltisk-nordiske alliance stærkere i forhold til både den eks-sovjetiske og eks-jugoslaviske blok. Vi ved allerede nu at Tyrkiet og Ukraine vender tilbage til konkurrencen til næste år. I tilfælde af, at Bosnien og Hercegovina og Kroatien gør det samme, kunne man forvente, at den vesteuropæiske dominans i Eurovisionen, som har stået på siden 2009, tipper til den anden side.
På den praktiske plan, skal Wien og Østrig have en stor ros for deres organisatoriske evner. Alt i pressecentret fungerede upåklageligt. Afvikling af alle de mange shows gik smertefrit og tilskuerfaciliteterne var tilstrækkelige.
Til allersidst vil vi kaste er tilbageblik på den danske deltagelse i år. Som bekendt formåede Anti Social Media ikke at gå videre fra semifinalen, hvor de endte som nummer 13. Den danske indsats var som altid et helhjertet og professionelt ue godt tænke mig, at DR i fremtiden i en meget højere grad forsøger at tiltrække artister, hvis musikalske erfaring ikke udelukkende stammer fra diverse sang- og talentkonkurrencer. Andre europæiske lande har ofte deltagelse af de helt store og internationalt kendte sangere og grupper i deres nationale finaler. Det kunne vi godt trænge til også sker i Danmark.
Næste års Eurovision vil højst sandsynligt blive afholdt i dagene fra den 10. til den 14. maj, et eller andet sted i Sverige. Af praktiske grunde kunne det for os danskere være rart, hvis Malmö igen bliver værtsbyen. Det tvivler jeg nu stærkt på og tipper Stockholm til at være den mest sandsynlige vært for Det Europiske Melodi Grand Prix i 2016. Uanset hvad der sker, er en ting stensikker: vi ses i Sverige til næste år.