Op mod 22 grader vil aftenen byde på, når Drag Night rammer Rådhuspladsen kl 20.
Alle 18 drags er klar til at give dig en varm oplevelse.
Over 8000 festede i går på Rådhuspladsen, til ”Under The Rainbow”, hvor drengene fra Lighthouse X åbnede ballet. Senere kunne man opleve både Scarlette og Vinnie Who. Senere igen var der DJ Battle on vinyl, hvor Glitter Boys vs. Witzansky sluttede af med et brag.
Men festen er ikke slut, for i aften er der Drag Night, som i år bliver præsenteret af 7-eleven, og her vil ikke mindre end 18 forskellige drags sørge for en fest.
14 danske og 4 udenlandske drags sendes ud i Space, for årets tema er Space Camp, og det er ingen ringere end den skønne Megan Moore, der sørger for at hver en drag kommer på scenen.
Det er et presset program, så der er desværre ikke plads til alle danske drags, og for andet år i træk må vi undvære Frk. Verden ”dronningen” fra 2013 Miss Bonnie Honey. Vi kan håbe, vi ser hende på scenen til næste år. Du kan til gengæld opleve Jaxie Bearcunt, Helena Heavensky, Miss OTB, Scarletta Jackson og mange flere.
Hvad er dit Drag Navn?
Hvis du ikke allerede er drag og har fundet på et smart navn, så er der flere muligheder på nettet. En af dem er Zimbo, her taster du dit navn, navnet på dit første kæledyr og så skal du vælge mellem et par sange, bl.a.: ”Believe” med Cher, ”I'm coming out” med Diana Ross, "It's Raining men” med Weather Girls og et par stykker mere. Jeg blev selvfølgelig også nødt til at tage denne test, og mit navn blev Miss Indigo Chacha.
Har du mod på den helt store forvandling med hensyn til, hvordan du ser ud med sminke, så prøv RuPaul’s Dragulator.
Vi ses til DragNight