Omtrent et år skulle der gå, før Knud Heickendorffs nye bog så dagens lys. Der er sket meget siden de sidste to romaner; en ny generation og nye realiteter! Der bliver spillet med store kort i den nye bog, og det kendte homoliv mister al sin farve, glimmer og glans!
Hvem vil bo på Falster?
Livet triller af sted på larvefødder, kunne man sige om hovedpersonen Erlings liv. Erling bor på Falsteri en meget lille by, hvor alt og alle kender hinanden. Hverdagen går med ja
ingenting. Tanker om at lave noget, tanker om at forbedre sit liv, tanker om at lave mad, tanker om at stoppe med at ryge, masser af tanker og ingen handling. Der bliver drukket spandevis af snaps, og de ryger mere end Dronning Margrethe.
Knud er rigtigt god til at hive læserne ind i virkelighedens verden, hvor man som læser komme til Udkantsdanmark og ser bagsiden af medaljen. Dagligdagen bliver beskrevet i mindste detalje, og man kommer virkelig ind i hovedet på Erling.
Vi møder et samfund, som er præget af problemer store som små og dagligdagen, som kan falde sammen for os alle. Bogen eskæftiger sig med meget store og vigtiger emner som social arv og det svære ved at bryde den. Den handler om Udkantsdanmark, og om hvordan det er at være en single mand i 50erne på Falster. Kærlighed, smerte, ensomhed og drømme.
Bogen har nogle meget gode budskaber, som at man skal følge sine drømme, inden det er for sent, og leve livet mens man kan.
Dog mangler jeg noget af Knuds humoristiske sans. Bogen er meget alvorlig, hvilket til dels er en god ting, men det er en skam, at næsten alt det humoristiske er udeladt. Vi befinder os i et realistisk univers, men til tider tages det til ekstremer for at tvinge budskabet igennem. Med dette mener jeg at miljøet og Erlings liv nærmest er kaotisk til tider.
Derfor får Gedser by night 3 stjerner for en stærk og tankevækkende roman.