Egentlig kommer det ud på et, om det er det ene eller det andet.
Det vigtige er, at Danmark har fået en ny digter.
Titel
Smukke Mænd
Forfatter
Jesper Frederiksen
Antal sider
54
Forlag
Skriveforlaget
Udkom
11. februar 2016
Pris
149 kr.
Ja, Danmark har fået en ny digter, og navnet er Jesper Frederiksen. I en alder af 57 år debuterede han den 11. februar med digtsamlingen ”De Smukke Mænd”. I digtsamlingen finder man 41 digte, der handler om alt lige fra begær og glæde til angst og sygdom.
Når man kigger lidt nærmere på de mange digte, finder man overskrifter som ”Hate Crime”, ”Bøsser”, ”Skabsbøsse”, ”Hiv-Diagose” og selvfølgelig digtet ”Smukke Mænd”.
At lave et digt, er noget af det mest personlige i verden, og her får man et indblik i digterens hverdag. Det gør man også i Jesper Frederiksens digte, som er meget personlige, rørende og fyldt med tro, håb og kærlighed.
Troen på håbet, håbet på kærligheden og kærlighed til det liv, der er tilbage.
Et af de digte, der bider sig fast, er "HIV-DIAGNOSE"; et stærkt digt direkte fra hjertet, et digt uden håb.
Uddrag fra digtet ”HIV-DIAGNOSE”
Det er forbi
musikken gik i stå
Pladen brækker midt over
verden skrumper ind til en grønært
Det er forbi med din ungdom
din lykke, din drøm
ingen sommerfugl vil længere
danse tango for dig
ingen filosofi bringe dig håb
og ingen prøjserblå pille lindre din sorg
Sådan lyder de to første afsnit af digtet Hiv-Diagnose, der findes på side 37.
Det er en digtsamling, der er værd at læse, reflektere over og igen tage frem for læse. Vi kan derfor varmt anbefale, at man køber De Smukke Mænd, og vi giver hermed 4 stjerner.