Foto Tejs Lindhardt

LGBT Danmark markerer 75 års kamp og kærlighed 

Af Tejs Ellesøe 13. juni 2023

Der vil desuden være en særlig hilsen fra den sidste overlevende blandt foreningens stiftere, 99-årige Doris Pollas, der samtidig udnævnes til æresmedlem.

Skt. Hans

Dato
23. juni 2023

Klokken
Fra kl 17.00
19.30 (Båltale)

Sted
Amager Strandpark

Arrangør
LGBT+ Danmark

Tænker man tilbage, så virker det hele så uvirkeligt, men meget er sket på LGBT+ fronten i Danmark igennem de sidste otte årtier, og hvem ville dengang have drømt om, at to af samme køn en dag kunne danse sammen. Faktisk skal vi helt op til 1973, før det blev tilladt to mænd at danse sammen – og selvom nogle kigger skævt den dag i dag, når to mænd danser, så er det lovligt, og har været det i 50 år.

I de knap 80 år har vi også oplevet, at homoseksualitet ikke længere betragtes som en sygdom, at vi kan blive gift på rådhuset eller i Folkekirken. Homoseksuelle kan også adoptere, og sidste år gik LGBT+ aktivisten Søren Kristensen Juliussen i front sammen med andre for at sikre med-faderskabet.

Men skulle nogen have glemt, hvor det hele startede, så kan vi skrue tiden ca. 75 år tilbage, hvor en gruppe unge homo- og biseksuelle en sankthansaften i 1948 fik ideen til at danne en forening; den vi senere kom til at kende som LGBT+ Danmark. 

Dengang mistede et af deres medlemmer, Axel Axgil, sit job, sit partimedlemskab og sin lejlighed på grund af sit arbejde i foreningen.

Der er stadig meget at kæmpe for, men Danmark er trods alt blevet et af de lande i verden, som har den største frihed og grad af rettigheder for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede og andre, der bryder med normer for køn og seksualitet.

75-års dagen bliver fejret
Sædvanen tro bliver festdagen fejret sankthansaften, den 23. juni, ved Amager Strandpark, hvor man kan komme og sætte sig i græsset. Der vil være underholdning, bl.a. holder forfatter og skuespiller Johannes Lilleøre årets båltale og fortæller om vigtigheden af at bruge sin queerstemme – både da foreningen blev stiftet 1948, i hans egen barndom i 1980’ernes Vestjylland og i 2023. Og selvfølgelig kommer der også en tale fra LGBT+ Danmarks sekretariatschef, Susanne Branner.

Der vil desuden være en særlig hilsen fra den sidste overlevende af foreningens stiftere: 99-årige Doris Pollas, der samtidig udnævnes til æresmedlem.

Udover de obligatoriske båltaler, er der fællesang med Molly Thornhill, og du behøver ikke gå sulten derfra: Tager du ikke din egen mad med, kan man på forhånd bestille en picnickurv via Meyers.dk  

Udover det, er der pizzavogn, foodtrucks med mere. 

Program for dagene
Det er ikke kun sankthansaften, at LGBT+ Danmarks 75 års fødselsdag bliver fejret - hånd i hånd, skulder ved skulder, kind mod kind


23. juni Amager Strandpark København kl. 17-22

Bålfest, madvogne, fællesange v. Molly Thornhill, beretninger fra medlemmer v. Kristoffer Eriknauer, båltale af Johannes Lilleøre og tale af sekretariatschef Susanne Branner.
Desuden lokale markeringer: Lolland-Falster, Aars m.fl.

Pumpehset kl. 22-05
Popxtravaganza – sammen med Mainstream inviterer LGBT+ Danmark til en guilt free pop-nat i Pumpehuset. Live: Betty Bitschlap, Ivy Rosenauer DJ’s: Elijah Kashmir, Entree Drags: Danica Dimefox, Jaxie, Adriana Lacreme, Luke Ravens. 125 kr - 75 for medlemmer af LGBT+ Danmark

24. juni Tivoli: Jubilæumskoncert kl. 22 Late Night Orchestra med Betty Bitschlap m.fl.


22.-24. juni Rådhushallen København: Udstilling Queer i København gennem 1000 år fra Københavns Museum. Reception 22. juni kl. 10.

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Den første forårstur – hvor skal vi tage hen? 

Rejs dig lykkelig – kan man egentlig det? Varmen og solen er med til at gøre dig gladere i sindet, så lider du...

Ja, foråret begyndet så småt at banke på, og selvom der umiddelbart er længe til...

Når nonnerne er på scenen så løfter msuicales Sister Act sig op på det niveau man kan forvente på Det Ny Teater.

Det Ny Teater har svært ved at holde sit eget niveau i Sister Act

Igennem mange år har Det Ny Teater været med til at hæve niveauet i dansk musical og dermed også eget niveau o...

23. sep
Meegan Moore skyder med skarpt i et herligt Aqua-sing-along i årets Wallmans-show.

Wallmans både hitter og misser i årets show

Det er storladen underholdning og sjov og glitter, man forventer sig, når man går i Wallmans i Cirkusbygningen...

21. sep
Der er godt gang i de festlige optrin i musicaludgaven af Charles Tante på Fredericia Musicalteater.

Fornøjelig tante i Fredericia

Fredericia Musicalteater har netop haft Danmarkspremiere på den nyskrevne musicaludgave af Charles Tante - pri...

17. sep
Der er nerve, humor og bid i Folketeatrets flotte udgave af Fra Regnormenes liv, der nu sendes på turne.

Regnorme med bid

Folketeatrets turneversion af Regnormenes liv er stadig fuld af bidende vid og humor, som nok skal få succes r...

16. sep