Foto Tejs Lindhardt

Bedste hotelmorgenmad i København

Af Tejs Ellesøe 29. oktober 2023

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, kan videnskaben vist ikke give noget entydigt svar, da forskningen peger i forskellige retninger.

Når vi er ude at rejse, vælger mange morgenmad til på hoteller i stedet for at opleve det andre steder i byen – måske mest fordi det så er overstået, og man ikke skal tænke på mad de næste mange timer. Oftes syntes jeg, at man hurtigt kan bedømme, om det er et godt hotel ud fra, hvad de serverer på deres morgenmadsbuffet.

Når vi ikke er ude at rejse, går de fleste, der er til “morgenmad” efter en god brunch – og bevares, det kan også være ganske hyggeligt, selvom der kan være langt mellem de gode brunchsteder.

Så hvorfor ikke vælge at gå på hotel og spise morgenmad – også herhjemme. Det er ofte meget billigere, og udvalget er tit både større og bedre.

De er de færreste, der ved, at man ikke behøver at bo på hotellet for at spise deres morgenmad. På de fleste hoteller kan man via deres bookingsystem vælge morgenmad, og ellers kan man blot skrive til dem.

Hvis du ikke allerede har gættet det, så handler denne artikel om morgenmad. Men ikke en hvilken som helst morgenmad, for vi kan alle hælde noget skyr op i en skål, toppe det med lidt frisk frugt og stænke lidt god honning udover.

Næ, det skal handle om den bedste hotelmorgenmad, der findes i København. Vi har været på en masse hoteller siden foråret, og de fleste hoteller tillader gæster udefra i forårs- og efterårsmånederne, hvor hotellerne ikke er fuldt bookede.

Vi har udvalgt fem hoteller, som efter vores mening er blandt de bedste.

Villa Copenhagen
Med morgenmaden på Villa Copenhagen får du virkelig værdi for pengene. Det er egentlig en ganske simpel morgmadsbuffet, men alligevel kan den meget mere end det.

Når jeg vælger at kalde den simpel, er det fordi der ikke er champagne. Ikke at man behøver det, men et enkelt glas har aldrig skadet nogen. Det behøver i øvrigt ikke nødvendigvis være champagne, en cremant, en mousserende vin kunne også snildt gøre tricket og hæve niveauet en smule, og så kunne en mimosa altid glide ned - altså, der kunne nemt scores en stjerne mere.

Men nok snak om “bobler”, det er jo en smagssag. Der er så meget andet, man kan fremhæve på dette lækre hotel, som vi også skrev om for nogle år siden. Morgenbrødet og deres wienerbrød er fra eget bageri, og det har virkelig en god smag. Der er et godt udvalg af pålæg, rullepølse, spegepølse skinke, kalkun, oste, frisk frugt, havregrød, yoghurt ... og så er der alt det varme som røræg, bacon, pølser og andre lune ting. Hertil også pandekager. Får man lyst til en omelet, står kokkene klar til at lave den – med eller uden kød.   

Det er ganske enkelt kvalitet og et sted, vi varmt kan anbefale, efter vi har besøgt det 30+ gange.

Pris
260,-

Værd at vide
Weekend kan bookes, men er ofte optaget men på hverdage kan man altid få plads.

Vil man slippe for hotel-gæste-ræset, kan man booke før kl 08.

Service
Man kan ikke klage over servicen: Man får forklaret, hvordan det virker, og man kan sidde, hvor man vil. Når man er færdig med en tallerken, fjerner personalet hurtigt det brugte service. Der fyldes hele tiden op, og der mangler aldrig noget.

Hvor mange stjerner
⭐️⭐️⭐️⭐️

Sociale Medier
Facebook finder du HER
Instagram finder du HER
Hjemmeside finder du HER



 

Hotel d'Angleterre
Morgenmad på Hotel d’Angleterre er i absolut særklasse, og noget helt for sig selv. Vi bliver vist hen til et bord, og da jeg sætter min medbragte taske på gulvet kommer de med et lille taskestativ. Vi sidder her og kigger ud på Kongens Nytorv, mens byen langsomt står op. Vi får serveret den kaffe eller te vi ønsker, og som noget helt særligt kommer de, når der er et par mundfulde tilbage, og spørger, om man ønsker mere kaffe. Siger man ja, kommer de med et frisk kop med kaffe og tager resterne af den gamle med. Det er jo d’Angleterre, og det er med til at gøre oplevelsen en tak bedre.

ALT er hjemmelavet. Der er et lækkert og stort udvalg af brød, sprøde croissanter og noget så dansk som frøsnappere, og er man til glutenfri, kan man selvfølgelig også vælge det.

Der er et udvalg af charcuteri fra de bedste leverandør i Danmark. Yoghurt, skyr, marmelader og dansk wienerbrød når det er bedst.

Er man til den lette og slanke morgenmad, kan man bare spise noget salat, og der ligger også hele avocadoer man kan benytte sig af.

Bacon, det ypperste
I Danmark har vi noget af det bedste bacon i hele verden, og vi eksporterer det til resten af verden. Det undrer mig til gengæld, er at man ikke har fulgt en brugsanvisning med på, hvordan det skal tilberedes. På langt de fleste hoteller ligger der en bunke halvslatne, bløde og ofte kun halvstegte baconstykker i en stor gryde med låg på, så de kun kan blive mere bløde. Det sker desværre også ofte herhjemme i Danmark – dog ikke på nogle af disse 5 hoteller, vi her nævner. Når jeg tager bacon op i forbindelse med d’Angleterre, er fordi det er byens absolut bedste bacon. Det har den passende længde, det er knasende sprødt, og det er lige som bacon skal være, men det er selvfølgelig også d’Angleterre.


Der gik æg i den på 13 måder
At være på d’Angleterre er bare noget helt særligt, for selvfølgelig kunne man også udover bacon få kvalitetspølser og “æg”. Udover jeg altid skal have mine blødkogte æg, så hører sig også en god røræg til. På d’Angleterre kan du selvfølgelig også få røræg, men du kan få det lige som du vil have det. Det er altså ikke nok, at man slår et æg ud, hvor der er en blomme og noget æggehvide i. Ønsker du at der skal være mere æggehvide i end blomme, ja så kan du få det - der 13 måder, du kan få dine æg på, deriblandt omelet, spejlæg, spejlet på den ene eller begge sider – alt sammen efter smag og behag.

Det drikkes der
Udover kaffe er der også andre drikkevarer som “healthy juice”, “juice of the day”, “appelsinjuice”, “æblejuice” og man behøver ikke spørge om det er friskpresset, for det er det. Og ønsker man en smoothie, kan man også få det. Dertil kan man selvfølgelig også få champagne som det hører sig til, for man er jo på d’Angleterre.

Ekstra på d’Angleterre
Udover en overdådig buffet kan man også vælge en ret fra “kortet”, som er med i prisen. Her er bl.a. Egg Florentine, Egg Benedict eller Crushed Adcocado.

Jeg har en svaghed for Egg Florentine, så det var et klart valgt herfra.

Ønsker man mere af det, må man selvfølgelig betale ekstra.

375 kr for en morgenmad er selvfølgelig en pris, og især hvis det “bare” er en hverdagsmorgenmad. Jeg vil klart anbefale, at den bruges, når man skal “fejre” noget særligt – men alle dage, er den prisen værd.

Vi lovede, at sige, at d’Angleterre selvfølgelig også gør sig i brunch. Vi har ikke prøvet den endnu, og der bliver meget hurtig udsolgt 2-3 måneder frem. Findes kun i forår og efterår/vinter.

Pris
375 kr.

Værd at vide
Man kan booke sin morgenmad alle hverdage – weekenden er reserveret til hotellets gæster, og så skal man også være opmærksom på, at det udvides om sommeren, hvor hotellet kan være fuldt booket.

Service
Man behøver vist ikke tale om service på et af byens dyreste hoteller. Her skal servicen bare spille 100% – og det gør den.

Hvor mange stjerner
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Sociale Medier

Facebook finder du HER
Instagram finder du HER
Hjemmeside finder du HER

Nimb Hotel
Nimb kan egentlig nok tage skylden for, at jeg fik øjnene op for hotelmorgenmad her i Danmark. Deres brunch fejler absolut ikke noget og hører til blandt de bedste bruncher i byen, men set ned mine øjne blev den en smule forringet, da man gik over til 1, 2 og 3-serveringer på tidspunktet – jeg vil ganske enkel have en buffet, så der altid noget man kan lide, og som man kan tage flere gange af. Men hver sin smag – deres brunch er ganske populær og kan anbefales.

Nu skal det jo i midlertid ikke handle om brunch, men det der kommer før, nemlig morgenmaden.

En god international standard, hvor der er kræset for gode danske råvarer. Man kan selvfølgelig altid finde mangler, og det gælder alle steder – og specielt hvis ens egne morgenmadspræferencer ikke findes på den store morgenmadsbuffet. Min er f.eks. en god rullepølse. Men der var forskellige andre pølser, en supergod velsmagende skinke, skiveost, flere andre slags oste og selvfølgelig marmelader og hjemmelavet “nutella”.

Skyr med vanilie, skyr naturel, chiagrød og en masse forskellige toppings og friske hindbær og blåbær, hertil et pænt udvalg af frisk frugt.

Friskbagt brød, teboller, croissant og pain au chocolat og selvfølgelig den bedste kvalitet.

Man får frisk stempelkaffe og kan altid få fyldt op.

A la carte
For at kræse lidt ekstra om deres hotelgæster, har de et ganske fint a la carte kort, hvor man kan vælge 1 ting som er inkluderet i prisen. Vil man have mere, kan det tilkøbes.

Nogle af de ting, du kan vælge er æg tilberedt efter dit behag - trøffelæg, pocheret æg, spejlæg, omeletter med det fyld, du ønsker.

Havregrød med marineretde friske frugter, ølkebrød, vaffel med avocado og koldrøget laks, croque madame og eggs benedict er blot nogle af de ting, der kan vælges.

Eggs benedict er absolut en af mine favoritter, og Nimbs er en af de bedste i byen. Her kan man vælge mellem skinke eller røget laks.

Pris
350 kr.

Værd at vide
Jeg har nok spist morgenmad en 30-40 gange på Nimb. Desværre er der ofte udsolgt, og det vil sige, at Hotellet er fuldt booket. Rigtigt godt for dem, men skidt for min mave, og jeg har endnu ikke fået et VIP-kort-der-trumfer-overbookinger :)

Så Nimb er ikke stedet, hvor du er spontan og vil have morgenmad dagen efter - der skal du desværre bestille i god tid.

Men stadig det bedste til prisen.

Hvor mange stjerner
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Sociale Medier
Facebook finder du HER
Instagram finder du HER
Hjemmeside finder du HER

NH Collection Copenhagen
Ørkenfortet blev det kaldt, og Nordea har i mange år haft til huse der, men i dag ligger ud mod Havnefronten og Torvegade et af byens nyeste hoteller, som hedder NH Collection Copenhagen. Det har altid set ud som et lukket sted, så da det blev hotel, tænkte vi at deres morgenmad skulle være en del af denne oplevelse.

Morgemaden på NH Collection Copenhagen er ganske klassisk, og som de selv skriver “internationale klassikere”. Den hæver sig lige op til luksusniveau, fordi der også kan vælges champagne, og det afspejles selvfølgelig også i prisen.

Der er selvfølgelig alt, hvad der skal være på en god buffet; røræg, bacon, baked beans, røsti, blødkogte ægt hjemmebagt brød, gode juicer, yoghurter og små lækre anretninger, så den næsten ligner en brunch buffet.

Pris
345kr

Værd at vide
NH Collection Copenhagen er et besøg værd, men det kan undre, at man har valgt at lægge morgemadsrestauranten ud til Torvegade frem for havnen – en ganske kedelig oplevelse at sidde og se på trafikken frem for vandet.

Du kan ikke booke via deres normale bookingsystem, men skal booke gennem receptionen, hvilket gør det en smule mere besværligt.

Service
Servicen er i top, der er ikke noget der “hænger”.

Hvor mange stjerner
⭐️⭐️⭐️⭐️

Sociale Medier
Facebook finder du HER
Instagram finder du HER
Hjemmeside finder du HER

Hotel Skt. Petri
Hvis man var barn i 70’erne og 80’erne, husker man sikkert Vilhelm Lauritzens ikoniske funkisbygning Daells Varehus, der ligger i Nørregade. Dalle Valle, som det blev kaldt i folkemunde, havde sin storhedstid i de år, dog med en dalende interesse frem til det lukkede i marts 1999.

Bygningen stod tom i en årrække, men i 2003 fik København endnu et luksushotel, nemlig Skt. Petri, opkaldt efter gaden det ligger i.

Men vi er her ikke for at skrive om bygningens historie eller arkitektur, men fordi vi mener, stedet er værdigt til at komme med på vores eksklusive morgenmadsliste.

Det er dog noget helt særligt og fantastisk at se, hvad man kan få ud af en overbygget gård – lidt som på Villa Copenhagen. At spise morgenmad i disse omgivelser er noget helt særligt.

Hotel Skt. Petris morgenmad har alt, hvad hjertet kan begære – alt hvad der skal være på et morgenmadsbord.

Hvis vi skal fremhæve noget særligt her, er det deres wienerbrød, som er velsmagende, og deres "Omelet Station", ja det er lige hvad der er på Skt. Petri, og du kan selv vælge fyldet.

Udover gode oste, pølser, salat, og sild er der røræg og pølser. Man går ikke sulten derfra. Dertil kaffe, juice og champagne. Og ja, så er der en rulletrappe direkte ind i morgenmadshimlen.

Pris
245 kr.

Værd at vide
Udover de flotte lokaler, som altid er et besøg værd, er morgenmaden fin til prisen.

Service
Servicen fejler ikke noget, og det er ganske lige til at booke morgenmad.

Du får serveret din kaffe, og kan hele tiden få fyldt op.

Hvor mange stjerner
⭐️⭐️⭐️⭐️

Sociale Medier
Facebook finder du HER
Instagram finder du HER
Hjemmeside finder du HER

Dette var så vores artikel om morgenmad på fem af Københavns bedste hoteller. Der findes selvfølgelig mere end fem gode hoteller i København, så har man fået lyst til at besøge et af disse fem eller andre af de mange hoteller i København eller i resten af Danmark, ja, så er man kun en booking væk.

Vi håber, det kan være til inspiration, og vores næste artikler om denne tidlige form for mad, vil handle om morgenmad andre steder end hoteller, og så selvfølgelig de bedste brunch, der findes.

Har du et tip til et godt sted, kan du altid skrive til os på info@XQ28mail.com

  

Tjek os ud

Gourmet Guide

Annonce

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Den første forårstur – hvor skal vi tage hen? 

Rejs dig lykkelig – kan man egentlig det? Varmen og solen er med til at gøre dig gladere i sindet, så lider du...

Ja, foråret begyndet så småt at banke på, og selvom der umiddelbart er længe til...

Emilie Groth som Anastasia i den flotte musical på Det Ny Teater.

Anastasia er blevet en flot opsætning på Det Ny Teater

Musicalen Anastasia på Det Ny Teater har en fin balance med en mørk og dyster første akt i Rusland og en farve...

24. sep
Årets show i Wallamns fejrer de 20 år at det svenske koncept har været i Cirkusbygningen.

Festligt jubilæumsshow på Wallmans 

Wallmans i København fejrer deres 20 års jubilæum i Cirkusbygningen med et show der passende hedder Jubilee.

20. sep
Det Kongelige Kapel.

Legende let og dybt seriøst

Det blev en eftermiddag fuld af skønhed, da medlemmer af Det Kongelige Kapel skød en række af kammermusiske ...

16. sep
Silas Holst er igen i front i musicalen Saturday Night Fever.

Flot men lidt tam discomusical

Saturday Night Fever er vendt tilbage til Falkonersalen i en nyiscenesat og nykoreograferet version, der dog m...

13. sep