FotoUnsplash.com

Transmænd bør kunne spille i herreelitefodbold

Af Elvir Pelešević 15. september 2023

En arbejdsgruppe anbefaler DBU at inkludere transmænd i herreeliten, da de ingen konkurrencemæssig fordel har.

Transmænd bør inkluderes i Danmarks herreelitefodbold. Sådan lyder det i en række nye anbefalinger i en rapport, som blev præsenteret for Dansk Boldspil-Unions (DBU) bestyrelse i sidste uge. Det skriver unionen i en pressemeddelelse. Dermed læner anbefalingerne til DBU sig op ad Danmarks Idrætsforbunds (DIF) syv anbefalinger fra 2022.

En arbejdsgruppe blev nedsat af DBU i 2023 og skulle afdække, hvordan man kan skabe et mere inkluderende miljø for kønsidentitet i dansk fodbold. Arbejdsgruppen lagde op til, at dansk fodbold skulle behandle transkønnede i eliterækkerne ens hos både herrer og kvinder.

Efter behandling i Governance- og Udviklingskomitéen har man dog valgt at matche DIF's anbefalinger og åbne herreeliterækkerne for transmænd. Arbejdsgruppen mener, at modsat transkvinder i kvindeelitefodbolden, vil transmænd i herreelitefodbolden ikke udgøre nogen konkurrencemæssig fordel. Derfor burde transmænd automatisk have mulighed for at spille i herreelitefodbolde. Det samme gælder dog ikke transkvinder, der spiller i kvindeeliten. Forskning viser ifølge DBU, at en krop, der har gennemgået en mandlig pubertet, kan have fordele i kvindeelitefodbolden.

I rapportens anbefalingerne anbefales det at se på hver enkelt person og tage en beslutning ud fra det. Eksempelvis kan der lægges vægt på, om en transkønnet kvinde har gennemgået trin i en mandlig pubertet eller ej forud for påbegyndelsen af vedkommendes hormonbehandling og transition. Rapporten fremhæver dog, at hvis man som transperson eller nonbinær får tilladelse til at deltage på et kvindeelitehold, vil der stadig være problemer i forhold til international deltagelse.

I anbefalingerne til dansk elitefodbold er der særligt fokus på fair konkurrence, mens der i anbefalingerne til dansk breddefodbold er fokus på inklusion og fællesskab. Her anbefaler arbejdsgruppen, at man selv kan identificere sit køn, fordi "enhver person ved bedst selv, hvor man hører til, og hvordan man identificerer sig". 

Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark og medlem af arbejdsgruppen, håber, at andre sportsgrene i Danmark vil lade sig inspirere af DBU's arbejdsgruppes anbefaling om, at selvidentifikation bør være det afgørende princip for deltagelse i breddeidræt. 

I rapporten lægger man også op til, at der i alle lokalunioner tilknyttes en tillidsperson med stor viden om LGBT+-forhold.

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Den første forårstur – hvor skal vi tage hen? 

Rejs dig lykkelig – kan man egentlig det? Varmen og solen er med til at gøre dig gladere i sindet, så lider du...

Ja, foråret begyndet så småt at banke på, og selvom der umiddelbart er længe til...

Astrid Elbo og Ryan Tomash var gribende som Svaneprinsesse og Prins i Svanesøen på Operaen.

Svanen sejrede på Operaen

Det var Svanens aften i repremieren af Svanesøen på Operaen, da Astrid Elbo efter at have danset det store par...

25. sep
Når nonnerne er på scenen så løfter msuicales Sister Act sig op på det niveau man kan forvente på Det Ny Teater.

Det Ny Teater har svært ved at holde sit eget niveau i Sister Act

Igennem mange år har Det Ny Teater været med til at hæve niveauet i dansk musical og dermed også eget niveau o...

23. sep
Meegan Moore skyder med skarpt i et herligt Aqua-sing-along i årets Wallmans-show.

Wallmans både hitter og misser i årets show

Det er storladen underholdning og sjov og glitter, man forventer sig, når man går i Wallmans i Cirkusbygningen...

21. sep
Der er godt gang i de festlige optrin i musicaludgaven af Charles Tante på Fredericia Musicalteater.

Fornøjelig tante i Fredericia

Fredericia Musicalteater har netop haft Danmarkspremiere på den nyskrevne musicaludgave af Charles Tante - pri...

17. sep