FotoEurovision.tv

Eurovision 2024 - et kig på den anden semifinale

Af Elvir Pelešević 1. maj 2024

Præcis om en uge finder den anden semifinale i årets Eurovision Song Contest sted i Malmö. Vi har gennemlyttet alle numrene, bedømt dem og vurderet deres chancer for at kvalificere sig til den store finale den 11.maj.

I alt 16 lande deltager i den anden semifinale, som løber af stablen den 9. maj i Malmö Arena. Der er kun plads til 10 lande i finalen. Finalisterne bliver fundet alene på baggrund af seerstemmerne.

1. Malta – Sarah Bonnici: Loop

Årets maltesiske bidrag løfter sig aldrig over middelmådigheden. Der er tale om et ligegyldigt dansepopnummer, usammenhængende og fyldt med klichéer, hvor artisten stønner sig igennem størstedelen af sangen. ”Loop” handler meget mere om visuel end musikalsk præstation. 

Karakter: 3/12

Finalechance: lav

2. Albanien – Besa: Titan

”Titan” er en anonym sang, der lover meget i indledningen, men ender desværre ud i et svagt omkvæd. Modsat de fleste andre år, er det albanske bidrag i år blottet for de etniske toner, hvilket man i den grad savner.

Karakter: 3/12

Finalechance: lav

3. Grækenland – Marina Satti: Zari

Grækenland går tilbage til rødderne i år og repræsenteres af et nummer, der er blanding af traditionel musik fra Balkan og arabisk musik. Der er tale om et tæppe bestående af mange lyde, der til tider godt kan fremstå kaotisk. Marina er en stor stjerne i sit hjemland og kan godt synge, men denne sang handler meget om, hvorvidt man formår at overføre stemningen fra videoen, som i øvrigt er sjov og anderledes, til scenen i Malmö.

Karakter: 6/12

Finalechance: høj

4. Schweiz – Nemo: The Code

Schweiz er pt. den største favorit til at vinde Eurovisionen, hvis man altså skal tro på bookmakerne. ”The Code” er en sang, der stikker ud i mange retninger og som benytter sig af mange forskellige musikgenrer såsom pop, rap og opera. Sangen vil sikkert tiltale personer med forskellige musiksmage, men ligesom i Grækenlands tilfælde, kan det visuelle indtryk have en stor betydning for Schweizs endelige placering. 

Karakter: 10/12

Finalechance: høj

5. Tjekkiet – Aiko: Pedestal

”Pedestal” lyder som et nummer, som Avril Lavigne har kasseret for 15 år siden, da den canadiske stjerne var på toppen af sin karriere. Denne rocksang indeholder masser af attitude, girl power og energi, og for lidt af genkendelighed og wow effekt. Desuden lyder Aikos vokal ikke helt overbevisende.

Karakter: 2/12

Finalechance: lav

6. Østrig – Kaleen: We Will Rave

Kaleen har fundet inspiration til sin sang i 90’ernes eurodance genre, og det fungerer fint. ”We Will Rave” er enkel og ligetil i sin fremtoning og undgår at lyde som en parodi. Det store spørgsmålstegn ved denne type sange er, om det kan fungere live. Umiddelbart ser det ud til, at Kaleen har kapacitet nok til at klare denne opgave.

Karakter: 8/12

Finalechance: høj

7. Danmark – SABA: Sand

Det danske bidrag i år et solidt musikværk. ”Sand” lyder som en sang, der kunne have deltaget i svenske Melodifestivalen, hvilket i sig selv ikke er underligt, da den bl.a. er skrevet af to svenskere. Sangens svaghed er, ar den måske lyder for generisk og noget, man har hørt mange gange før. Omvendt har ”Sand” et fangende og moderne omkvæd. Man må håbe, at SABA ikke kommer til at kæmpe med de samme tekniske udfordringer, som hun havde i årets Dansk Melodi Grand Prix, og at vokalen vil sidde lige i skabet. 

Karakter: 7/12

Finalechance: mellem

8. Armenien – Ladaniva: Jako

Armenien stiller op med en glad, festlig etnisk sang, der bliver fremført 100% på armensk. Sangen kan lyde som en sang, man spiller til bryllupper på Balkan eller noget, man har hørt i en bollywoodfilm. Til trods for et ordløst omkvæd, som består af mange la-la-lyde, er ”Jako” et fangende nummer.

Karakter: 7/12

Finalechance: mellem

9. Letland – Dons: Hollow

Dons har en af de bedste vokaler i årets konkurrence. Sangen ”Hollow” er en simpel og storladen ballade, der i den grad satser på den karismatiske sangers kraftfulde, sikre og dybe stemme. 

Karakter: 8/12

Finalechance: høj

10. San Marino – Megara: 11:11

Miniputnationen repræsenteres i år af et spansk band, der leverer masser af hårdmetal støj.

Karakter: 1/12

Finalechance: lav

11. Georgien – Nutsa Buzaladze: Firefighter

”Firefighter” er endnu et i bunken af bidrag, som kan defineres som dansepopnummer. Stilen er dynamisk og energisk og Nutsas vokal er bundsolid. Desværre fremstår sangen noget rodet og udstiller i virkeligheden mere artistens vokale evner end en sammenhængende melodi, som man kan huske.

Karakter: 5/12

Finalechance: mellem

12. Belgien – Mustii: Before the Party’s Over

Studieversionen af Belgiens bidrag er blandt de bedste i årets felt. Det er en stærk, dramatisk og velproduceret ballade. Det eneste minus ved ”Before the Party’s Over” er, at klimakset i sangen kommer lidt for sent. Den store udfordring ved sangen bliver, om Mustii kan levere en overbevisende vokal præstation. 

Karakter: 12/12

Finalechance: høj

13. Estland – 5miinust and Puuluup: (Nendest) narkootikumidest ei tea me (küll) midagi

Sangen med det mærkelige navn er et festligt hiphop-folk nummer, der fremføres på estisk. Den smitter med sin energi og ikke mindst dansekoreografi. Det estiske bidrag fokuserer en del på det visuelle udtryk. Musikalsk kan det godt fremstå lidt for råbende og støjende.

Karakter: 6/12

Finalechance: mellem

14. Israel – Eden Golan: Hurricane

Israel måtte omskrive sit bidrag flere gange før EBU godkendte for at sikre sig, at det ikke lyder som politisk propaganda. ”Hurricane” er en smuk ballade, som Eden styrer sikkert igennem med sin flotte stemme. Sangen virker dog en smule generisk og forudsigelig. 

Karakter: 7/12

Finalechance: høj

15. Norge - Gåte: Ulveham

Det norske bidrag bliver fremført på norsk og det er første gang siden 2006. Stilen er progressivt folk og rock tilsat elektronisk lyd. Melodimæssigt er der ingen udvikling i sangen efter det første minut. Bandets forsanger har en kraftfuld og energisk vokal, og der er masser af karisma og udstråling også. Det store spørgsmål er, hvorvidt sangen er for speciel til at kunne appellere til de bredere masser. 

Karakter: 4/12

Finalechance: høj

16. Holland – Joost Klein: Europapa

”Europapa” er sjov og spas – en sang, der henter sin musikalske inspiration i 90-erne eurodance musik. Det hollandske bidrags store problem er, at det for repetetivt og substansløst. Omvendt, er det enormt fangende og man kan ikke lade være på et eller andet tidspunkt at synge ”Europapa, Europapa…”. Denne sang har i skrivende stund det største antal afspilninger på YouTube af alle årets sange – ca. 20 millioner.

Karakter: 7/12

Finalchance: høj

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

De to skuespillere gør det bedste de kan - men det kan ikke redde den rodede tekst i forestillingen Gådekatalogerne.

Langtrukkent og vrøvlet spiondrama

Der loves meget på Teater V's hjemmeside om et mindblowing, nervepirrende psykologisk drama – det vi får er et...

2. maj
Alle før en! Hedder årets vellykkede revy på Amager.

Amagerrevyen er lokal revy af den bedste slags

Igen i år charmerer Amagerrevyen sit publikum med skøn lokal forankring.

26. apr
Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr