Aftenens finale i verdens største sangkonkurrence, som blev afholdt i Malmö Arena, var afslutning på en uge med masser af drama og kontroverser. Sikkerheden fyldte meget inden Eurovision for alvor kom i gang grundet Israels deltagelse. Der var masser af politi og sikkerhedsfolk i bybilledet, og man kunne lugte spændingen i luften. Heldigvis blev det ikke til optøjer og uroligheder, idet de demonstrationer, der fandt sted, blev afholdt roligt og fredeligt. I løbet af lørdagen blev den hollandske repræsentant, Joost Klein, diskvalificeret grundet en ”hændelse” under torsdagens semifinale, hvor han angiveligt skulle have forgrebet sig på en kamerakvinde, der var med til at producere showet. Selv om det svenske politis efterforskning stadig er i gang, og på trods af at den hollandske delegation ikke mente, at Joost havde gjort noget strafbart, valgte EBU at smide Holland ud af konkurrencen. Det afstedkom protester fra flere andre lande, inklusive Irland, Schweiz og Estland, som truede med at trække sig. Der var også en episode, hvor en spansk journalist blev chikaneret af nogle israelske journalister i presserummet. Efterfølgende henvendte den spanske tv-station RTE sig til EBU og krævede, at man sikrede journalisternes pressefrihed.
Værterne for finaleshowet var den erfarne komiker, danser, skuespiller og tv-vært Petra Mede og Malin Åkerman, som har medvirket i forskellige tv-serier og film såsom ”The Heartbreak Kid” og ”Watchmen”. Det var Petra Medes tredje tjans som vært for Eurovision Song Contest.
På den musikalske front var næsten samtlige musikgenrer repræsenteret i den store finale. Pop, rock, techno, electro musik, eurodance, folk, rap, opera – vi manglede vist kun klassisk musik. Luxembourg vendte tilbage til konkurrencen, som landet ikke har deltaget i siden 1993, og Irland kvalificerede sig til finalen for første gang i 6 år. Det efterlader Danmark som det land, der har rekord for flest missede finaler i Eurovision i træk. I underholdningsdelen af showet fremførte tidligere Eurovisionsvindere Carola, Charlotte Perrelli og Conchita Wurst nogle af gode gamle ABBA-hits. I år er det nemlig 50 år siden, at ABBA sejrede i Eurovision med ”Waterloo”.
Deltagerelande og artister
- Sverige – Marcus & Martinus: Unforgettable
- Ukraine – Jerry Heil & alyona alyona: Teresa & Maria
- Tyskland – Isaak: Always On The Run
- Luxembourg – Tali: Fighter
- The Netherlands – Joost Klein: Europapa
- Israel – Eden Golan: Hurricane
- Lithuania – Silvester Belt: Luktelk
- Spanien – Nebulossa: Zorra
- Estland - 5miinust and Puuluup: (Nendest) narkootikumidest ei tea me (küll) midagi
- Irland - Bambie Thug: Doomsday Blue
- Letland – Dons: Hollow
- Grækenland – Marina Satti: Zari
- Storbritannien - Olly Alexander: Dizzy
- Norge - Gåte: Ulveham
- Italien – Angelina Mango: La Noia
- Serbien – Teya Dora: Ramonda
- Finland - Windows95Man: No Rules!
- Portugal - Iolanda: Grito
- Armenien - Ladaniva: Jako
- Cypern - Silia Kapsis: Liar
- Schweiz – Nemo: The Code
- Slovenien – Raiven: Veronika
- Kroatien - Baby Lasagna: Rim Tim Tagi Dim
- Georgien - Nutsa Buzaladze: Firefighter
- Frankrig – Slimane: Mon Amour
- Østrig - Østrig – Kaleen: We Will Rave
Jurystemmer:
- 1. Schweiz (365)
- 2. Frankrig (218)
- 3. Kroatien (210)
- 4. talien (164)
- 5. Ukraine (146)
-
Seerstemmer:
- Kroatien (337)
- Israel (323)
- Ukraine (307)
- Frankrig (227)
- Schweiz (226)
Samlet:
- Schweiz (591)
- Kroatien (547)
- Ukraine (453)
- Frankrig (445)
- Israel (375)
Dermed blev Schweiz den samlede vinder af den 68. udgave af Eurovision Song Contest. Den 24-årige Nemo går over i historie som den første nonbinære person, der har vundet konkurrencen. Sidste gang landet vandt var tilbage i 1988, da en vis Celine Dion sang "Ne partez pas sans moi".
Tilbage står, at årets Eurovision har været en rodet og kaotisk affære mest takket være EBUs dårlige problemhåndtering og en endnu dårligere krisestyring. I sin tid blev Eurovision Song Contest skabt på præmissen, at det splittede europæiske kontinent skulle hele og bringe landene tættere på hinanden efter en blodig og altødelæggende Anden Verdenskrig. 68 år efter føles det som om, at præmissen i den grad er blevet svækket og udfordret, og at deltagerlandene, og ikke mindst fansene af konkurrencen, er blevet splittede mere end nogensinde før, hvilket, ironisk nok, ikke stemmer overens med Eurovisions eget slogan ”United By Music”.