Der sker i øjeblikket noget
spændende med genren biopic. Den
biografiske film skildrer og dramatiserer ikke længere kun én kendt persons
liv, men lige så meget det samfund og de mennesker, som han eller hun står i
gæld til. ’Elvis’ er et godt eksempel, og det er der kommet en underholdende,
inspirerende og forrygende musikalsk film ud af.
Elvis præsenteres af amerikanske Warner Bros. og er skrevet og instrueret af Baz Luhrmann, som står bag storladne film som Moulin Rouge (2001) og Den Store Gatsby (2013). Filmen varer 2 timer og 39 min. og får premiere den 23. juni i biografer over hele landet.
”Jeg er den mand, der gav jer Elvis Presley”
Filmen indleder med den snarrådige oberst Tom Parker (Tom Hanks), der udråbes til både manden bag Elvis’ store succes og tidlige død som 42-årig. Aldrig en oberst, en Tom eller en Parker, men en polsk lykkerider, der i håbet om de store penge drog til USA, ser han stjernepotentialet i den unge Elvis, før nogen anden gør det. Med lige dele empati og kynisme indleder han et bemærkelsesværdigt samarbejde med Elvis, der spilles til noget nær perfektion af den ekstremt seværdige Austin Butler. Havde Elvis levet i dag, ville han have været stolt.
”Hvis noget er for farligt at sige, så syng det”
For at være ærlig har Elvis aldrig interesseret mig. For mig repræsenterer han en svunden tid, hvor piger var piger, og drenge var drenge, og alt midt imellem var noget, man gemte væk. Set gennem den Oscarnominerede, visionære filmskaber, Baz Luhrmann, må jeg dog gentænke mit syn på den såkaldte konge af rock’n’roll. Stemmer filmen overens med virkeligheden, var Elvis meget avantgarde, når det kom til at udfordre datidens strenge segregationslove mellem sorte og hvide i USA – ikke med politiske paroler, men ved at kombinere de sortes rhythm and blues og de hvides countrymusik og tilsætte de karakteristiske vrikkende hofter. En sand skandale i 50’ernes raceopdelte USA, men samtidig en sand fornøjelse for de unge drenge og piger, hvis kroppe ønsker at bryde med det konforme. En vigtig musikhistorisk hyldest til den uomtvistelige inspiration og betydning, som afroamerikanske kunstnere og den afroamerikanske kultur havde for Elvis og genrens succes.
Samlet set indkapsler Elvis på fortrinlig vis udtrykket ’intet menneske er en ø’. Vi er alle en del af et hele, et fællesskab, og det understreger musikken. ”Vorherre gav os musikken, for at vi kunne samles”, som Elvis’ første manager sagde, mens han stadig var ukendt. Uanseet ens religiøse indstilling holder pointen med musikkens samlende effekt. En varm anbefaling skal derfor lyde til at gå i biografen og opleve dette episke drama med de vrikkende rytmer fra rock’n’roll.
Se traileren her