Hinrik Kannewolf er en af lyspunkterne i den meget lange forestilling Queers, der lige nu spiller på Galathea Kroen i København., Foto Leftfield Theatre

Queers i close-up

Af Per Lundsgaard 18. august 2018

På Galathea Kroen i Rådhusstræde kan man opleve forestillingen Queers. Forestillingen sætter de sidste hundrede års britiske LGBT-historie på scenen – desværre føles det også som om den varer i hundrede år!

Titel:
Queers

Teater:
Leftfield Theatre på

Galathea Kroen

Spilleperiode:
17 - 25. august 2018

Det er en god ide af Leftfields Thetre at sætte forestillingen op i prideugen, og at sætte den op i en bar og restaurant. Vi føler som publikum at vi er helt tæt på de forskellige LGBT-relaterede personer der fortæller deres historier.

Forestillingen havde premiere på The Old Vic i London i 2017, og her havde man klogeligt valgt at dele monologerne over to dage. Det valg har instruktøren Lee Elms ikke taget – og det er nærmest en katastrofe for forestillingen. Tre timer og fyrre minnutter er vi oppe på før vi får lov til at forlade Galathea Kroen igen. Det går simpelthen ikke når aftenen primært indeholder monologer talt i et meget monotont engelsk. 

Der er få lyspunkter i den lange lange aften. Atli Benedikt er hjertegribende som den unge soldat under første verdenskrig der i et kort øjeblik oplever den forbudte kærlighed som ellers må holdes skjult da den kunne udløse mange år i fængsel. Det var det Oscar Wilde blev udsat for, og det knækkede ham. Wilde er i øvrigt nævnt i monologen da den unge soldat som barn har set ham blive ført bort i lænker på en jernbanestation. 

Daniel Neil Ash er skøn som Phil, en ung skuespiller der i slut-80'erne altid får roller som døende AIDS-patient, grundet sit unge lidende udseende – men så banker virkeligheden på. En monolog der fikst spreder sig over hele aftenen, men også lider under at man til sidst ikke orker at høre efter mere da den kommer igen inden det sidste indslag. 

Chris Thabo Pietersen har nerve og power som Frederick der oplever diskriminering både over sin hudfarve og seksualitet i 40'ernes London.

Hinrik Kenneworff er knuselskelig som Andrew der under en demonstration får sin første rigtige seksuelle oplevelse, og Kathryn Dorgan er rørende som kvinden der lever med en homoseksuel mand i 50'ernes England. 

Det er et underligt valg at Trine Runge skal spille en homoseksuel mand – lige meget hvor god hun er i rollen, undrer og forvirrer det publikum der ikke rigtig ved hvad vi skal med det twist.

Resten af aftenen er der ikke meget at skrive hjem om, og hvis forestillingen skal opføres på en aften skal fire af monologerne skæres væk. Det er uretfærdigt overfor skuespillerne at skulle møde et så træt og opgivende publikum – også fordi der desværre ikke rigtigt sker en udvikling i instruktionen – andet end at vi flytter rundt forskellige steder både oppe og nede på Galathea Kroen. Der  bliver sat en stemning an i monologen, og den holdes så for det meste ret unuanceret gennem hele teksten. Langsommelige er også overgangene med musikken der er sat ind for at give en tidsplacering af den fortælling vi skal opleve. På plussiden er dog også en ret præcis kostumering der passer godt til de enkelte personer og den tidsperiode hvori deres historier foregår.

På den alt for lange aften er der alstå få lyspunkter der virkelig lever og sætter sig, men den store saks skulle have været fremme og skåret kraftigt i teksterne hvis de alle skulle have plads samme aften. 

Tjek os ud

Andet

Annonce

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Turen går til Prag 

Så går turen til Prag. Vi tager med DSB Interrail og bor på det tidligere Boscolo Prague som nu hedder Carlo I...

Som vi skrev for noget tid siden, skulle vores næste rejse fortages med tog så i samarbejde med DS...

Det er anden akten der fremstår mest vellykket i Den Kongelige Operas genopsætning af La Boheme.

Populært gensyn på Operaen

La Bohème er tilbage på repertoiret på Operaen i Elisabeth Lintons nænsomme og fine iscenesættelse

22. okt
Morten Hee Andersen er alle figurene i den barske historie Færdig med Eddy om en ung homoseksuel drengs forsøg på at overleve i en lille fattig by.

Flugten til accepten

Færdig med Eddy på Edison er en barsk historie om en ung homoseksuel dreng der ikke passer ind i det lille mac...

20. okt
De medvirkende skuespilelever i forestillingen Skybrud på Odense Teater - hvor desværre kun ganske få gør sig heldigt bemærket.

Rygere i problemer

Statens Scenekunstskole - Teaterskolen i Odense har valgt et mærkeligt gammeldags og tilbageskuende stykke som...

16. okt
Kim Ace Nielsen svinger sig lige ind i vores hjerter som hovedrollen i Disneys musical Tarzan på Fredericia Teater.

Tarzan - musicalens konge!

Fredericia Teater er tilbage i forrygende storform i Disney-musicalen Tarzan der spiller i et hæsblæsende temp...

11. okt