Der masser af flotte optrin i musicalen Oliver! på Det Ny Teater., Foto Per-Morten Abrahamsen

Flot og fornøjelig Oliver!

Af Per Lundsgaard 20. september 2020

Det Ny Teater har ikke sparet på noget selvom det er Corona-tider og teatret er ramt af en masse restriktioner - især når det gælder antallet af publikummer - så vi får en Oliver! fuld af sædvanlig overflod af medvirkende og udsyr.

Titel: Oliver!

Teater: Det Ny Teater

Spilleperiode: 17. september - 6. december

Der er gang i musical-klassikerne på begge sider af sundet. I Malmø spiller de Jule Stynes Funny Girl fra 1964 og på Det Ny Teater Lionel Barts Oliver! fra 1960. De to musicals krydsede faktisk veje da filmversionerne af begge musicals kom i 1968 - og ved Oscar-uddelingerne vandt Funny Girl bedste kvindelige hovedrolle mens Oliver! løb med bedste film og bedste instruktør. Nu kan man så sammenligne dem i deres sceneversioner - og også her løber Oliver! med at være det bedste værk.

Lionel Bart skrev både musik, tekst og manuskript til musicalen - hvilket er usædvanligt at samme person gør, så Oliver! er helt og aldeles hans. Den hænger også utroligt godt sammen med historie og sange og underscore af scener, og karaktererne er godt bygget op. Den værste grumhed er fjernet fra Dickens roman - som bestemt ikke er for børn - men Det Ny Teater lader klædeligt en Dickens realisme dale ned over forestillingen - så den på Det Ny Teater heller ikke bliver for de mindste børn - men den forbliver stadig i det underholdende univers.

Det er en barsk historie om social uretfærdighed og med vold som følge deraf. Oliver må gå meget ondt i gennem inden at historien kan ende godt - for ham, ikke nødvendigvis for alle. 

Daniel Borh har iscenesat effektivt og med sans for at placere folk på den store ofte nærmest tomme scene i Paul Fransworths imponerende scenografi med en masse trætrapper i bedste London-stil fra 1800-tallet. Sjovt er det også med de mange skilte som har navne fra andre Dickens historier bl.a. ser man et skilt fra Scrooge og Marley. Så Dickens kigger ned over forestillingen på flere måder. Den der lykkedes bedst med at skabe en ægte Dickens karakter er nok AnnMari Max Hansen som den fæle børnehjemsbestyrer Mrs. Corney med hang til Gin. Hun er egoistisk og oppertunistisk. Hun har følgeskab af den myndige Jens-Christian Wandt som Mr. Bumble som viser sig at være en fej hund under autoritetsjakken.

Preben Kristensen ligner måske mere en Professor Dumbledore end den sleske og fedtede Fagin der regerer over den drengebande som Oliver for en stund bliver en del af, men han spiller ham så man mærker det farlige under den muntre overflade, men man kunne godt have undværet de forskellige referencer til f.eks. Ringenes Herre og andet - det var unødvendigt og upassende, men der var heldigvis ikke mange af dem.

Monica Isa Andersen er en herlig frisk Nancy fuld af energi og smuk sangstemme, og Rasmus Fruergaard er stærkt underspillet som Bill Sikes hvilket gør hans figur endnu farligere. 

Sebastian Harris og Christina Elisabeth Mørkøre er sjove som den ubehagelige bedemandsfamilie, og Søren Torpegaard Lund har et godt tag om den voldelige Noah Claypole i den korte scene han har.

Der er tre hold børn der veksler i de mange børneroller - og på fredagens hold var Adam Eiberg Kastaniegaard hovedrollen som Oliver Twist. Han klarede den uden at falde i den sentimentale fælde - hvilket kan være svært med sangen Hvor findes kærlighed (Where is Love) som nok er forestillingens svageste og sværeste sang fra Lionel Barts side, da de drenge der spiller rollen næsten altid knækker stemmen på den, og fordi den er så kvalmende sentimental, men den klarer han også fint naturligt, en flot præstation. Jökull Logi Hjartarson var en kæk Lurendrejer foran et hold af friske og dygtige børneskuespillere.

Per Engstrøm er igen i spidsen for orkestret og det har et god drive i sit spil der løfter energien på scenen - lyden var dog ikke altid helt så god, med bl.a. mikrofoner der ikke blev tændt. Lee Proud havde igen fået folk og fæ til at danse fornøjeligt derud af ligesom han gjorde det i Spillemand på en tagryg.

Oliver! er ikke en decideret familieforestilling - den kræver i hvert fald noget forklaring til de allermindste - men den er en vigtig klassiker i litteraturen og også i musicalhistorien. 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Kan man tage cremen ud af Nimb?

For efterhånden en del år siden fik Nimb en “mor” i form at Fru Nimb, og nu har de fået en “baby”, en lille a...

Nimb er efterhånden kendt som et af Københavns mest luksuriøse steder – til events, ...

Christopher Læssø som Robin Hood rammer plet, det samme gør hele forestillingen på Folketeatret.

Robin Hood rammer plet

Folketeatrets Robin Hood er en festlig og fornøjelig fræk udgave af den klassiske myte om den fredløse adelsma...

18. okt
Den unge Callum gemmer sig på sit værelse og kommunikerer med omverdenen via internettet i forestillingen The Shy Manifesto i Bøssehuset.

En hyldest til generthed 

Mange LGBT-personer kender sikker følelsen af at være alene og ikke have lysten til at være sammen med klassek...

17. okt
Vi følger søskendeparret Karen og Richard Carpenters i tykt og tyndt gennem forestillingen Close to You med Landsteatret.

Smuk nostalgi-aften

Landsteatret har sendt en Carpenters-kabaret på landevejen fuld af skønne nostalgiske sange og en hurtigt opri...

15. okt
Det er et hårdt liv med druk og stoffer at vores fortæller kommer igennem med sit alter ego Harry Clarke i Bøssehuset.

Sexet monolog-forestilling 

House of International Theatre (HIT) har samarbejdet med Bøssehuset om at præsentere ny LGBT-dramatik til et d...

14. okt