Ud over kanten

Det er en rigtig fin lille forestilling, der er kommet ud af dramatiseringen af Jon Fosses børnebog af samme navn som forestiilingen på det skønne teater Parkteatret i Frederikssund, som er gået sammen med Teater Baglandet om at sende den velfungerende forestilling på turne. 

Anton Hjort er drengen Kristoffer på ni år, der ligger i sin seng og tænker på det uendelige univers. Han er både fascineret og bange, for hvordan kan man forestille sig noget, der ikke har en kant. Alt omkring ham har en kant, hans Anders And blad, hans seng, og hans legetøj.

Han spørger først forsigtigt sin mor om universets gåder, og slutter universet et sted? Er det hele en drøm, og hvis det er, hvem drømmer så drømmen, og er vi alle med i den. 

Det er lykkedes ganske flot at få historien overført til scenen, især på grund af en yderst velspillende Anton Hjort som drengen og Sofie Pallesen som moderen, der selv har oplevet samme spørgsmål, da hun var lille. I en meget sød sekvens bytter de to et øjeblik nemlig roller. 

Jane Raschs manuskript giver mange muligheder for at vise en masse kropslig og musikalsk spil, som Solveig Weinkouff flot udnytter i sin instruktion. 

Fillippa Berglund har skabt en funktionel drengeværelsesdekoration, som ved hjælp af videoprojektioner flot kan blive til det storslåede uendelige univers. 

Forestillingen er meget børnevenlig, både i tematikken, sproget og længden, så den vil være meget populær de steder, den kommer hen. 

Det er en forestilling om at turde tænke store tanker og stille spørgsmål til det uforklarlige og finde modet til at komme ud over kanten. Flot forløst og dejligt børneteater.