Flot klassisk balletaften

Det var ballerinaens aften i den klassiske ballet Raymonda, hvor Emma Riis-Kofoed med stor præcision i tåspidsarabejdet og sikker teknik dansede titelpartiet. Hun formår også flot at udvikle sin karakter gennem ballettens tre akter, og hun er en af grundende til, at balletten løfter sig op over sin meget spinkle handling. 

Lad det være sagt med det samme: Petipas sidste store ballet Raymonda fra 1898 er ikke den store handlingsballet. Ikke meget sker i de timer balletten varer – til gengæld er de trin, der bliver udført, flotte og interessante. 

Nikolaj Hübbe har flyttet handlingen fra middelalderen til rokokoens Frankrig med alt, hvad dertil hører af ekstravagant udstyr – og tak for det! Magen til delikat og smuk scenografisk indpakning skal man lede længe efter. Både dekorationer og kostumer skabt af englænderen Richard Hudson emmer af god smag og skaber en velfungerende og bedårende ramme om den spinkle historie med de flotte danse. 

Raymonda havde to bejlere denne aften: Gregory Dean som den pæne Otto med et flot ydre, samt Jón Axel Fransson som udlånte hele sin sexede maskuline erotiske udstråling til Abderam, kulminerende i en vild og ekvilibristisk solo i anden akt. Man var som publikum måske ikke helt overbevist i Raymondas valg af Otto over Abderam.

Blandt de øvrige medvirkende var Holly Jean Dorger, Silvia Silvani, Guilherme de Menezes og Liam Redhead alle i flot form som de to vennepar til Raymonda og fik deres soli til at virke legende lette. Blandt divertissementerne lagde man især mærke til Tomoka Kawazoe og McLean Hopper med masser af karisma i den ungarske dans, mens Eukene Sagues og Tobias Praetorius havde masser af energi som det spanske par. 

Korpset havde rene linjer og dansede godt, og det Kongelige Kapel var i topform under Nathan Brocks ledelse. 

Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvad en ballet som Raymonda skal på Den Kongelige Danske Ballets repertoire, men med sådan en indpakning og et sådan dansant overskud, især fra solisterne –  hvorfor skulle man så ikke igen byde denne koreografiske perle af en forestilling velkommen på repertoiret.