Festlig revy i Helsingør

Det er en skøn revysal i Helsingør, der giver en god stemning og ramme om årets fine revy, hvor vi er i godt musikalsk selskab og et fint miks af tekster fra det sjove til det mere eftertænksomme. 

Det er en revy, der bærer præg af, at det er musicalfolk, der står bag, og som også medvirker, og det giver revyen et fint særkende i et revylandskab, der i disse år skal finde deres fodfæste og fremtid. 

Det er også en revy, der sætter det lokale højt på listen over emner, og det gør jo også, at man får fat i det lokale publikum, som får en fornemmelse af, at det virkelig er deres revy. 

Der er også kærlige hip til det krænkelsesparate samfund, men på en måde der er befriet for det tilbageskuende livssyn, som kan præge andre revyer. 

På scenen er Susanne Breuning revyens dronning, og hun giver den alt, hvad den kan trække af erfaren førsteklasses revyerfaring. Der er gnist og gejst ud til hver fingerspids, og så er det skønt at se de hilsner, hendes begavede koreografi har til f.eks. Bob Fosse med en hilsen til Steam Heat fra Pajama Game i anden akts åbning. Hun morer sig og os som Dronning Margrethe i flere forskellige nye jobs, efter hun er abdiceret. Susanne gør numrene sjovere end teksten er. Hun brillierer også i revyens flotteste nummer om Kåre Qvist sunget til et af hovednumrene fra musicalen Les Misérables.

Mette Ladekarl er hendes kvindelige medspiller på scenen, og hun giver os smuk sang og en herlig underspillet humor og hitter som Mette Frederiksen med en plan om at abdicere men alligevel så bestemme - ligesom Dronningen. 

På herresiden er få også godt fornøjet med Mads M. Nielsen med stor kropslig komik og Sune Svanekier som den mere elegante revyspiller. De får alle sammen flot musikalsk medspil af Lasse Schmidt som eneste musiker på scenen. 

En gennemgående langstrakt radiotransmission af en lokal fodboldkamp kan dog godt undværes. 

Årets revy i Helsingør fortjener at få publikum i salen, især det lokale, men man vil heller ikke skuffes, hvis man er taget langvejs fra.