Årets revyhold i Helsingør er smukt musikalske. , Foto Andreas Birkebæk

Festlig revy i Helsingør

Af Per Lundsgaard 5. juni 2024

Årets Helsingørrevy er både hyggelig og festlig med Susanne Breuning som dejlig revydronning.

Titel:
Revyen i Helsingør 2024

Teater:
Helsingør Teaterhus

Spilleperiode:
Frem til 29. juni

Det er en skøn revysal i Helsingør, der giver en god stemning og ramme om årets fine revy, hvor vi er i godt musikalsk selskab og et fint miks af tekster fra det sjove til det mere eftertænksomme. 

Det er en revy, der bærer præg af, at det er musicalfolk, der står bag, og som også medvirker, og det giver revyen et fint særkende i et revylandskab, der i disse år skal finde deres fodfæste og fremtid. 

Det er også en revy, der sætter det lokale højt på listen over emner, og det gør jo også, at man får fat i det lokale publikum, som får en fornemmelse af, at det virkelig er deres revy. 

Der er også kærlige hip til det krænkelsesparate samfund, men på en måde der er befriet for det tilbageskuende livssyn, som kan præge andre revyer. 

På scenen er Susanne Breuning revyens dronning, og hun giver den alt, hvad den kan trække af erfaren førsteklasses revyerfaring. Der er gnist og gejst ud til hver fingerspids, og så er det skønt at se de hilsner, hendes begavede koreografi har til f.eks. Bob Fosse med en hilsen til Steam Heat fra Pajama Game i anden akts åbning. Hun morer sig og os som Dronning Margrethe i flere forskellige nye jobs, efter hun er abdiceret. Susanne gør numrene sjovere end teksten er. Hun brillierer også i revyens flotteste nummer om Kåre Qvist sunget til et af hovednumrene fra musicalen Les Misérables.

Mette Ladekarl er hendes kvindelige medspiller på scenen, og hun giver os smuk sang og en herlig underspillet humor og hitter som Mette Frederiksen med en plan om at abdicere men alligevel så bestemme - ligesom Dronningen. 

På herresiden er få også godt fornøjet med Mads M. Nielsen med stor kropslig komik og Sune Svanekier som den mere elegante revyspiller. De får alle sammen flot musikalsk medspil af Lasse Schmidt som eneste musiker på scenen. 

En gennemgående langstrakt radiotransmission af en lokal fodboldkamp kan dog godt undværes. 

Årets revy i Helsingør fortjener at få publikum i salen, især det lokale, men man vil heller ikke skuffes, hvis man er taget langvejs fra. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tre traditionelle julemarkeder 

Julen nærmer sig, og intet skaber stemning som et rigtigt julemarked. Fra Ribe til Strasbourg, Wien og Prag – ...

Enhver by med respekt for sig selv har et julemarked – og i Danmark er det Ribe, der med rette kan kalde...

 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

 Heated Rivalry

Heated Rivalry – Sæson 1, Episode 2: “Olympians” 

 “Olympians”, løfter serien fra svedigt sportsdrama til følelsesmæssig kærlighedshistorie. Maskerne falder, bl...

30. jan
 Beyto

RSFF: Beyto – når kærlighed bliver et valg, der koster

Som film nummer to i årets Rainbow Sports Film Festival inviteres publikum ind i et intenst og nuanceret drama...

25. jan
Heated Rivalry

Heated Rivalry – Sæson 1, Episode 1: “Rookies”

Heated Rivalry bruger ishockey som ramme for en fortælling om maskulinitet, hierarki og forbudt tiltrækning. F...

23. jan
 And Then We Danced

RSFF: I morgen danser vi

En sanselig og intens fortælling om dans, begær og identitet i et konservativt samfund. I morgen danser vi åbn...

23. jan