LGBT+ Danmark kom i problemer, da foreningens chef med egne ord “blev fanget på et dårligt ben” i et interview om homofobi i muslimske miljøer. Nu får interviewet konsekvenser for LGBT+ Danmark.
Er du medlem af LGBT+ Danmark
Forud for den politiske aftale, der sikrer LGBT+ Danmark den fortsatte millionstøtte, var der dog tale om helt at lukke for kassen. Det skyldtes blandt andet det ovennævnte interview i Jyllands-Posten i slutningen af oktober i år, hvor Susanne Branner, som er sekretariatschef hos LGBT + Danmark, flere gange blev bedt om at forholde sig problemer med homofobi blandt danske muslimer, men drejede dog samtalen hen på kristne miljøer. Tillige indrømmede hun, at LGBT+ Danmark ikke gjorde nogen indsats for at bekæmpe homofobi blandt muslimer. Interviewet affødte hård kritik. Derudover var LGBT+ Danmark tidligere på året i konflikt med daværende ligestillingsminister Marie Bjerre (V), som ikke mente, at transpersoner officielt skal behandles som det køn, de juridisk er skiftet til. Efterfølgende kunne LGBT+ Danmark ikke få et klart svar fra Marie Bjerre på, hvorvidt man fortsat ville få del i den offentlige finansiering eller ej. Det fortalte Susanne Branner Akademibladet for et par måneder siden.
I fremtiden bliver foreningen omfattet af et nyt politisk krav om at arbejde med homofobi i etniske minoritetsmiljøer, herunder blandt muslimer. Kravet skal opfyldes, hvis LGBT+ Danmark fortsat skal modtage sin årlige statsstøtte på 2,8 millioner skattekroner - i hvert fald de næste tre år.
“Jeg synes, det er forskrækkende, at en avisartikel kan lede til et politisk pres om kun at give os midlerne ved at lægge en klausul ind på vores finanslovsbevilling. Men sådan er det politiske spil åbenbart så volatilt”, fortalte LGBT Danmarks sekretariatschef, Susanne Branner, til Akademibladet i et interview medio december.
At foreningen har fået de midler, den efterspurgte betyder ifølge Susanne Brammer, at man kan "drage et lettelsens suk”:
”Det betyder jo, at vi kan fortsætte det nuværende indsatsniveau og understøtte alle de netværk rundt omkring i Danmark. Og vi kan forlænge bevillingen til vores juridiske rådgivning, så vi fortsat kan tilbyde specialiseret rådgivning på området og for familiedannelse”.
Branner oplevede, at den voldsomme offentlige kønsdebat og det efterfølgende politiske spil om fortsat offentlige støttekroner eller ej til foreningen skabte et meget stressende forløb:
”Fornemmelsen har været, at træder man et skridt forkert, så er man færdig. Men man kan sige, at vi nu har draget et kæmpe lettelsens suk.”